Annonce
Politik

Dommerformand kritiserer coronalukning af domstole

Ud over nogle enkelte sager blev der fra midten af marts og frem til slutningen af april ikke arbejdet med retssager i de danske domstole på grund af coronaudbruddet. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Regeringen afviser at stå bag nedlukningen af domstolene, som Dommerforeningen ellers mener, at den gør.

Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg, mener, at det var regeringen, der tog en beslutning om at lukke domstolene grundet coronavirusset.

Det vil være på kant med Grundlovens princip om magtens tredeling, skriver Dagbladet Information. Regeringen har nemlig ikke hjemmel til at tage den beslutning.

- Jeg har ikke noget sort på hvidt, hvis man kan sige det sådan. Dommerforeningen var slet ikke involveret i nedlukningen af domstolene.

- Men det skete helt klart oppefra og ned, siger Mikael Sjöberg til Ritzau.

Han mener dog, at intentionen med nedlukningen var "god nok".

Sammen med det øvrige offentlige Danmark lukkede domstolene ned i midten af marts. Kun særligt kritiske sager som blandt andet grundlovsforhør blev fortsat behandlet.

Nedlukningen varede frem til slutningen af april og har resulteret i store sagspukler ved domstolene.

Dokumenter og mails, som Information har fået aktindsigt i, viser, at styrelsens direktør, Kristian Hertz, efter dialog med Justitsministeriet gav domstolene besked om at lukke ned og kun behandle særligt kritiske sager.

De giver indtryk af, at det var op til regeringen, hvornår de kunne åbne igen, skriver Information.

Grundloven fastslår ellers, at "retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen", og at "den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov".

Domstolsstyrelsen har kun bemyndigelse til at varetage domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold og skal ligesom domstolene være uafhængig af regeringen.

Både Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen afviser over for Information, at der er sket noget kritisabelt.

Ifølge Kristian Hertz fra Domstolsstyrelsen var det ikke regeringen, men ham selv og styrelsens bestyrelsesformand, højesteretsdommer Hanne Schmidt, der traf beslutningen om nedlukning af domstolene.

Til Information forklarer han, at han mener, at domstolenes beredskabsplan giver mandat til at træffe en sådan beslutning.

Sagen har fået flere politiske partier til at rejse krav om en undersøgelse af forløbet. Det drejer sig om Venstre, De Radikale og Enhedslisten.

Link til Informations artikel
  • Instrukskommissionen indleder afhøringer
    Ud over nogle enkelte sager blev der fra midten af marts og frem til slutningen af april ikke arbejdet med retssager i de danske domstole på grund af coronaudbruddet. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?