Efter års debat vil regeringen ændre ansættelse af rigsadvokat

Regeringen vil "i lyset af de senere års debat" ændre, hvordan landets øverste anklager, Rigsadvokaten, ansættes.

Det fremgår af et udkast til et lovforslag, som Justitsministeriet har sendt i høring.

Nuværende rigsadvokat, Jan Reckendorff, blev i 2018 ansat på åremål frem for på en tidsubegrænset kontrakt. Han var den første rigsadvokat, der fik en åremålskontrakt, som kan forlænges.

Det medførte dengang kritik fra to juridiske professorer.

- Alt andet lige vil risikoen for, at rigsadvokaten lader sig påvirke af politiske dagsordener, være større, hvis han er åremålsansat, lød det eksempelvis fra Jørn Vestergaard, professor emeritus på Københavns Universitet, til Politiken.

Nu vil regeringen ændre loven, så kommende rigsadvokater får en åremålskontrakt på ti år, der ikke kan forlænges.

- Herved sikres der på den ene side udvikling og fornyelse i stillingen, mens der på den anden side ikke kan stilles spørgsmål til, hvorvidt rigsadvokatens ageren kan begrundes med et ønske om forlængelse eller genansættelse, står der i udkastet til lovforslaget.

At kontrakten skal lyde på ti år begrundes med, at det "vil give den enkelte rigsadvokat tilstrækkelig tid til at sætte sig ind i stillingen og sætte sit præg på den samt sikre den fornødne kontinuitet og konsolidering".

Det vakte opsigt tilbage i 2018, da nyudnævnte Jan Reckendorff udtalte til Politiken, at han har "har meget stor lydhørhed over for den siddende regering".

Efterfølgende lød det fra Jan Reckendorff, at "nogle har højt misforstået" hans udsagn. Videre slog han fast, at "anklagemyndigheden, som altid, skelner mellem regeringens og Folketingets involvering på det generelle plan og i specifikke sager".

Ifølge loven er rigsadvokaten underlagt justitsministeren, men gennem årtier har landets øverste anklager været uafhængig og selv kunnet beslutte, om sager skal rejses eller frafaldes.

Der gælder et objektivitetsprincip, som betyder, at anklagemyndigheden kun må gå i retten, hvis der er en begrundet formodning om domfældelse, og ikke af politiske grunde.

Som landets øverste anklager er det Rigsadvokaten, der varetager straffesager ved Højesteret og virker ved Den Særlige Klageret. Desuden leder Rigsadvokaten anklagemyndigheden strafferetligt, administrativt og udviklingsmæssigt.

/ritzau/