Med tilbuddet om tilbagebetaling af efterlønnen slipper regeringen et finanspolitisk vilddyr løs.
Planen om at lade danskerne hæve deres efterløn kan vise sig at blive en økonomisk joker af enorm og ganske ukendt størrelse, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten fredag.
Potentielt kan danskerne hæve over 50 milliarder kroner, men ingen aner, om de bliver sat ind på en opsparing eller går til rent forbrug. Det gør det til et højrisikabelt finanspolitisk indgreb.
Professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen fra Aarhus Universitet sammenligner ordningen med udbetalingen af den Særlige Pensionsopsparing, de såkaldte SP-penge, i 2009.
Dengang gættede mange på, at kun en mindre del ville blive udbetalt, men danskerne hævede 27 milliarder kroner efter skat.
- Vi er i samme situation nu med efterlønnen - blot med endnu flere penge.
- Vi ved ikke, hvor mange der vil hæve dem, om de vil tegne en privat forsikring, spare dem op, betale gammel gæld ud eller bruge dem på alt muligt andet. Det i sig selv gør det meget vanskeligt at vurdere effekten af de to pakker, siger Jørgen Goul Andersen.
Han opfordrer kraftigt politikerne til at tage det til efterretning, skriver Jyllands-Posten.
- Jeg mener, regeringen har svært ved at kritisere rød blok for at have en ekspansiv politik, når regeringen reelt ikke ved, hvad der sker med de mange milliarder kroner i efterlønnen.
Netop usikkerheden om hvor meget danskerne ville hæve, og hvad de ville bruge SP-pengene til, fik de økonomiske vismænd til at kritisere frigivelsen af SP-midlerne.
/ritzau/