Tager det lang til at blive familiesammenført i andre lande, er det nok også okay i Danmark, siger ekspert.
Der er umiddelbart ikke noget, der er i strid med internationale konventioner i regeringens udspil til asylstramninger, som blev fremlagt fredag.
Sådan lyder vurderingen fra Jonas Christoffersen, der er direktør i Institut for Menneskerettigheder.
Men der er elementer, der får ham til at sige, at han vil holde meget nøje øje med, når forslagene bliver ført ud i livet.
I regeringens udspil er der blandt andet lagt op til at hæve grænsen for, hvornår man kan få ret til familiesammenføring, fra ét år til tre år. Derudover er der også stillet forslag om, at politiet skal kunne tilbageholde personer længere end 72 timer, uden at personen skal stilles for en dommer.
Hvad angår forslaget om at hæve grænsen for familiesammenføring, så er det ikke i strid med de internationale menneskerettigheder, så længe tidsrammen flugter med det øvrige niveau i Europa, forklarer Jonas Christoffersen.
- Hvis det viser sig i andre lande, at det tager hundrede år at få familiesammenføring, så kan det godt tale for, at det er i orden, at det går langsomt i Danmark, siger han.
Institut for Menneskerettigheder har ikke kendskab til sagsbehandlingstiden og ventetiden i de øvrige europæiske lande. Men instituttet vil forsøge at få adgang til de informationer, Justitsministeriet har arbejdet ud fra.
- Det må vi tage stilling til, når vi ved, hvordan det ser ud i andre lande. Vi kan ikke udtale os om, hvorvidt det politisk er en god eller en dårlig idé.
- Der er kun ét parameter, og det er, om det er i strid med menneskerettighederne. Det kan vi ikke svare på nu, men det må vi kigge nærmere på, siger Jonas Christoffersen.
Han fortæller, at forslaget om at give politiet mulighed for at tilbageholde personer i mere end tre døgn ikke strider mod grundloven.
Udlændinge er nemlig ikke omfattet af grundlovsbeskyttelsen. De hører i stedet under udlændingeloven.
- Spørgsmålet er, om det er et menneskerettighedsproblem, og der er udgangspunktet efter menneskerettighedskonventionen, at domstolsprøvelsen skal finde sted inden for 72 timer.
- Som udgangspunkt vil vi være skeptiske over for, at man kan undgå domstolsprøvelse inden for de første tre døgn.
- Vi vil i hvert fald opfordre til, at man må gøre alt, man overhovedet kan, for at den situation ikke opstår, siger Jonas Christoffersen. Han understreger dog, at der er en særlig mulighed i konventionen for omgå netop den frist.