Annonce
Politik

Ekspert: Dansk forhold til Indien normaliseres over tid

Selv om Danmark opretter et dansk kulturinstitut i Indien, så varer det år, før forholdet normaliseres. Det mener seniorforsker Neil Webster fra Diis. Indien kræver våbensmugler Niels Holck udleveret, fordi han i 1995 kastede våben ned til oprørere i Vestbengalen. Det afviste Østre Landsret. Foto: Scanpix/Keld Navntoft

Det varer år, før Indien får et normalt forhold til Danmark efter våbensag, mener seniorforsker Neil Webster.

Selv om Danmark åbner et dansk kulturinstitut i New Delhi, så varer det længe, før forholdet til Indien er normaliseret. Inderne husker stadig sagen om våbensmugleren Niels Holck, som Østre Landsret ikke ville udlevere.

Det vurderer seniorforsker Neil Webster fra Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har oplyst om det nye institut.

- Jeg tror ikke, at man kan sige, at det bliver et normalt forhold. Det tager tid. Det er en langt mere alvorlig sag i deres øjne, end den måske er i Danmark, siger Neil Webster.

- Men det er en god ting at åbne kulturinstituttet. Jeg tror, at der er en del respekt for Danmark. Men det vil tage tid.

Løkke møder Indiens premierminister, Narendra Modi, ved det nordisk-indiske topmøde i Stockholm tirsdag.

- Indiens globale rolle er betydelig såvel politisk som økonomisk og kulturelt, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Oprettelsen af et kulturinstitut vil styrke Danmarks synlighed i Indien og være med til at give et løft til de kulturelle og mellemfolkelige forbindelser mellem Indien og Danmark.

I 2013 ville instituttet skabe en afdeling i Indien. Ansøgningen blev aldrig besvaret på grund af sagen om Niels Holck. Han flygtede fra Indien efter at have smidt flere ton våben ned til indiske oprørere.

I november 2017 søgte instituttet igen og har fået tilladelse fra det indiske udenrigsministerium.

- Gensidig udveksling af kunst og kultur vil være med til at bygge bro mellem Danmark og denne kolossale nation, siger Lars Løkke Rasmussen.

Neil Webster mener, at danske virksomheder kan eksportere øl, medicin og vindmøller til Indien. Der er en voksende middelklasse i landet, påpeger han.

- Der er mange muligheder for, at Danmark kan udvikle sin handel og forbedre forholdet til Indien, mener Neil Webster.

  • Niels Holck
    Selv om Danmark opretter et dansk kulturinstitut i Indien, så varer det år, før forholdet normaliseres. Det mener seniorforsker Neil Webster fra Diis. Indien kræver våbensmugler Niels Holck udleveret, fordi han i 1995 kastede våben ned til oprørere i Vestbengalen. Det afviste Østre Landsret. Foto: Scanpix/Keld Navntoft
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem