Regeringen holder sig inden for de juridiske muligheder med afdæmpet burkaudspil, vurderer professor og ekspert i statsret, Claus Haagen Jensen.
Regeringens nye burkaudspil fokuserer ikke på forbud og kolliderer derfor ikke på nogen måde med grundloven. Vurderingen kommer fra Claus Haagen Jensen, der er professor ved Copenhagen Business School og ekspert i statsret.
- Det ligger inden for de rammer, der er i grundloven, og det er en fornuftig måde at agere på, siger professoren.
Burkadebatten brød løs for et halvt år siden, da den konservative integrationsordfører Naser Khader foreslog at forbyde burkaer. Det var ifølge Justisministeriet i strid med grundloven, og regeringen valgte i stedet at nedsætte et udvalg, der skulle undersøge mulighederne for at begrænse brugen af burkaer og niqab.
Resultatet kom torsdag. I stedet for markante forbud, vælger regeringen at udnytte de nuværende regler, der giver både offentlige institutioner og arbejdspladser mulighed for at kræve, at man kan se ansigtet på ansatte, elever, lærere og klienter.
- Det lyder meget rimeligt. Det kan give problemer at lave en egentlig lovgivning på området, og den mere rolige facon at gribe det an på, forekommer at være frugtbar, siger Claus Haagen Jensen.
Han er helt overbevist, at en skole selv kan forbyde burka, selv om det er en religiøs påklædning.
- Det eneste krav, man kan stille, er, at de skal være sagligt begrundet. Og det er åbenbart, at det er sagligt begrundet, at man ikke kan dække sig bag et klædningsstykke på en uddannelsesinstitution, siger Claus Haagen Jensen.
Det eneste hjørne, hvor regeringen lægger op til et forbud, er i retten. Regeringen vil ændre retsplejeloven, så vidner, ikke må skjule ansigtet - med mindre retten undtagelsesvis tillader det.
Jørgen Holst, der er formand for Advokatsamfundets procesretsudvalg, mener dog ikke, det reelt har den store betydning.
- Jeg vil sige, det er en formalisering af gældende ret og næppe en stramning. I virkeligheden vil en dommer nå samme resultat, siger Jørgen Holst.
/ritzau/