Annonce
Politik

Ekspert: Løkke klarede maraton-pressemøde godt

Det måske længste politiske pressemøde i danmarkshistorien gik godt for Lars Løkke (V) i den såkaldte rejsesag, hvor han som formand for klimaorganisationen Global Green Growth Institute, GGGI, blandt andet har fløjet på det meget luksuriøse første klasse.

Det vurderer politisk journalist på Weekendavisen Arne Hardis.

I det over tre og en halv time lange pressemøde søndag beklagede Lars Løkke, at han havde rejst på første klasse ni gange, og at GGGI havde betalt en flybillet for Løkkes datter.

- Han klarede pressemødet rimelig godt. Han beklagede de to åbenlyse sager, om at han havde rejst for dyrt, for længe, og at der var andre, der havde betalt for datteren. Der lagde han sig 100 procent fladt ned, siger Arne Hardis til Ritzau.

Offentligheden er opmærksom på, at Lars Løkke tit har et heftigt temperament over for blandt andet journalister. Men også på det stilistiske plan gik det godt for Venstres statsministerkandidat, mener journalisten.

- Det håndterede han ret godt. Det var meget få gange, at man så tilløb til at irritationen tog overhånd over den venlige facade, siger Arne Hardis.

Hele sagen om 15 rejser for 770.000 kroner, hvor de ni har været på første klasse, har dog kostet på Lars Løkkes image som en mand af folket.

- Løkke anno 2013 er nu koblet til en skikkelse af Løkke anno 2008, som vi sådan set havde glemt, hvor han havde sin første bilagssag, og som var tæt på at koste ham, den politiske karriere, fortæller Arne Hardis.

Samtidig kan det undre, at Lars Løkke ikke opdagede, at datterens billet til 27.000 kroner ikke blev trukket af Lars Løkke egen konto. Lars Løkke har nu lovet, at betale pengene tilbage.

- Man må jo forstå det som en mand, der ikke har overblik over sin økonomi eller som leder en glemsom organisation. Det er jo et relativt stort beløb, som ikke bliver fratrukket, siger Arne Hardis.

Flere politiske løjtnanter har forsvaret Venstreformanden i pressen, og ingen fra de lokale afdelinger har kritiseret Lars Løkke offentligt.

- Løkke kommer ud af den her sag, uden at der er nævneværdige sprækker i Venstres bagland. De har ikke vist sig hidtil, og de kommer formentlig heller ikke ud efter det her maraton-pressemøde, vurderer Arne Hardis.

/ritzau/

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem