Når kun få kan trække i arbejdstøjet, når dagpengene er løbet ud, handler det i høj grad om arbejdsmarkedets manglende efterspørgsel på arbejdsklare ledige.
Det vurderer arbejdsmarkedsforsker og professor ved Roskilde Universitet, Bent Greve, oven på nye tal, der viser, at kun en minimal del af den ledige arbejdsstyrke kommer i job, når dagpengestoppet rammer dem.
- Den enkle forklaring er, at der simpelthen ikke er tilstrækkelig efterspørgsel efter folk, der gør, at de rent faktisk kan finde et job, selvom de har mistet deres dagpenge, siger han til Ritzau.
- Man har overvurderet virkningen af at stramme op på kravene om, hvor længe man kan få dagpenge i en periode med lavkonjunktur. For i en periode med lav efterspørgsel på arbejdskraft kan man ikke piske folk ud på arbejdsmarkedet, tilføjer professoren.
Tallene fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at kun knap hver 10. af de godt 18.000 mennesker, der mistede dagpengene fra januar til maj, fik arbejde umiddelbart efter.
Og tallet for de 5072, der løb tør for dagpenge i januar, faldt til blot 5,9 procent efter fire måneder.
Der er dog også andre grunde end manglende jobopslag, når de lave tal skal forklares.
- Når man har gået ledig i lang tid, mister man nogle kompetencer. Går der to år, hvor man er væk fra arbejdsmarkedet, er det klart, at sandsynligheden for, at man nemt kan passe ind i et job, ikke er særlig stor.
- Derudover kan det godt være, at man finder et job lige før dagpengestoppet, men det kan vise sig ret hurtigt at være et forkert match mellem arbejdsgiver og arbejdstager, fordi man har taget det første det bedste. Så ryger man hurtigt ud igen, siger Bent Greve.
Ifølge Bent Greve, der er også medlem af Gladsaxe Byråd for Socialdemokraterne, bør man gå i retning af et mere "fleksibelt dagpengesystem, der er klart mere afhængigt af, hvordan den økonomiske situation ser ud og udviklingen på arbejdsmarkedet."
/ritzau/