Annonce
Politik

Ekspert om Instrukskommision: Nyt vidneudsagn bliver væsentligt

Sagen om de unge asylpar - også kendt som barnebrudssagen - omhandler en ulovlig instruks om at adskille alle asylpar, hvis den ene part var under 18 år. Et centralt spørgsmål, som Instrukskommissionen skal undersøge, er, hvorvidt daværende udlændinge- og integrationsminister var advaret om, at det var ulovligt. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Inger Støjberg blev advaret om, at instruks var ulovlig, siger tidligere afdelingschef i Instrukskommission.

Den tidligere afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet Lykke Sørensen bekræfter, at hun mundtligt har advaret daværende minister Inger Støjberg (S) om, at det var ulovligt at adskille asylpar uden individuel vurdering.

Det siger hun mandag, hvor hun bliver afhørt af Instrukskommissionen, der undersøger Inger Støjbergs rolle i sagen om adskillelse af asylpar i 2016.

Det er vidneudsagn som Lykke Sørensens, der kan få afgørende betydning, siger Sten Bønsing, som professor ved juridisk institut på Aalborg Universitet.

- Det er den her type vidneudsagn, som kommissionen leder efter. Det er et puslespil, der skal stykkes sammen. Man interesserer sig for, hvem der har bestemt, hvad der skal stå i instruksen, og om ministeren er blevet advaret, siger han.

- Sådan et vidneudsagn indgår med utrolig væsentlig værdi i det arbejde, som kommission er i gang med.

Sagen om de unge asylpar - også kendt som barnebrudssagen - omhandler en ulovlig instruks om at adskille alle asylpar, hvis den ene part var under 18 år.

Instruksen blev udsendt i en pressemeddelelse 10. februar 2016, og Udlændingestyrelsen fik besked fra ministeriet om at administrere efter den.

Lykke Sørensen fortæller i retten på Frederiksberg, at det var på et møde netop 10. februar 2016, at hun kraftigt advarede Inger Støjberg om, at det ville være ulovligt at adskille asylpar, hvor den ene var mindreårige, hvis de ikke fik en individuel vurdering af deres sag.

Det er væsentligt, at det netop er Lykke Sørensen, der som afdelingschef advarede om den ulovlige instruks, vurderer Sten Bønsing.

- Det er typisk sådan en som hende, der skal advare ministeren, hvis ministeren er på vej til at gøre noget ulovligt. Så er det en i hendes position, der skal advare og har pligt til at advare, siger han.

Tidligere direktør i Udlændingestyrelsen Henrik Grunnet har erkendt, at myndighederne udførte den ulovlige ordre. Selv om de tilsyneladende blev advaret på mødet. Han var i vidneskranken fredag i sidste uge.

- Det falder ind under et ret svært juridisk landskab. Det klare udgangspunkt er, at embedsmænd skal gøre, hvad ministeren siger. Uanset om det er lovligt eller ej. Medmindre embedsmændene vurderer, at det er klart ulovligt, siger Sten Bønsing.

- I det tilfælde er der pligt til at undlade at udføre arbejdet. Derfor vil noget af vurderingen her være, om den ulovlige ordre blev opfattet som så sikkert ulovlig, at embedsmændene faktisk havde pligt til ikke at udføre den.

Inger Støjberg har gennem flere samråd fastholdt, at hun ikke har forsøgt at iværksætte en ulovlig praksis.

En undersøgelseskommission må ikke tage stilling til ministres ansvar i sager, men den kan klarlægge, hvad der er foregået.

  • PLUS Interne mails belaster Støjberg i asylsag
    Sagen om de unge asylpar - også kendt som barnebrudssagen - omhandler en ulovlig instruks om at adskille alle asylpar, hvis den ene part var under 18 år. Et centralt spørgsmål, som Instrukskommissionen skal undersøge, er, hvorvidt daværende udlændinge- og integrationsminister var advaret om, at det var ulovligt. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Pernille overvældet af tilbud efter bøn

Lokal nyt

Smadrede bilruderne og stjal alt fra værktøj til kontanter: Pludselig fik politiet et afgørende tip

Lokal nyt

Sætter bundrekord: Laveste indbyggertal nogensinde

Indland

Retsformand til nævninger: Glem hvad I har hørt i medierne om Mia-sagen

Guldborgsund

Joachim så den brænde ned: - Det er skrækkeligt

Guldborgsund

Lokal undren: Hvorfor sker der ikke noget?

Lolland

Efter babydød: Forældre skal i fængsel

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse

Vejret

Fem flotte dage: Sol fra skyfri himmel

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

112

Voldsomt solouheld: Fuld passager rev fat i rattet

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Annonce
Annonce
Lolland

Babydrabssagen: Nu er det afgjort

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

112

73-årig kvinde med rollator gik amok på mand

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet