Det er svært at gøre arbejdet på under to år, siger lektor Sten Bønsing om Tibet-kommission.
Først skal kommissionens medlemmer udpeges, så skal alle relevante papirer fremskaffes og gennemlæses. Og så skal det besluttes, hvilke personer, der skal indkaldes som vidner.
Listen er lang for den nye Tibet-kommission, og derfor er det ikke overraskende, at den får to år til sit arbejde, siger lektor på Aalborg Universitet Sten Bønsing.
- To år er nærmere unormalt hurtigt. Det er sjældent, at vi ser kommissioner arbejde så hurtigt, siger Sten Bønsing, der er ekspert i forvaltningsret.
Han er dermed uenig med Støttekomiteen for Tibet og Enhedslisten, som har kritiseret, justitsminister Søren Pind (V) for at lægge op til at give kommissionen to år at arbejde i.
Sten Bønsing peger på, at der skal findes en formand, eventuelt en dommer. Dertil en række eksperter.
- Det er mennesker, som har travlt i forvejen, fordi de måske er juraprofessorer eller landsretsdommere. De skal enten kaste alt, hvad de har i hænderne eller putte arbejdet ind i en travl kalender, siger Sten Bønsing.
Derefter skal det skriftlige materiale rekvireres.
- Og inden myndighederne er klar med det, kan der gå to-tre måneder. Det skal så læses igennem, og det tager andre to måneder.
Derefter er tiden inde til at finde ud af, hvem der skal afhøres. Måske 10-20 mennesker, hvoraf nogle skal have en bisidder, der skal have tid til at sætte sig ind i materialet.
- Så skal afhøringsmøderne berammes. Nogle vidner skal derefter genafhøres, fordi nogle af dem, der siden er blev afhørt, er kommet med kommentarer, som det skal være muligt at kommentere, siger Sten Bønsing.
Når det er klaret, så er tiden kommet til at skrive den endelige rapport. Måske på et par hundrede sider.