Annonce
Politik

Ekspert: WTO har ingen muskler i færøsk fiskekrig

Selv hvis Verdenshandelsorganisationen, WTO, afgør fiskestrid mellem EU og Færøerne til færingernes fordel, så kan EU's sanktioner mod Færøerne fortsætte. EU skal blot betale en smule straftold, når de eksporterer varer til atlanterhavsøerne.

Det skyldes, at WTO reelt er uden økonomiske muskler i fiskestriden, og hvis EU taber sagen skal de reelt kun stå til regnskab for det politiske pres om at overholde aftaler, vurderer lektor i folkeret ved Aarhus Universitet, Lars Bracht Andersen.

- Der er mulighed for, at Færøerne kan lægge straftold på varer, der importeres fra EU, hvis de vinder sagen, siger Lars Bracht Andersen til Ritzau.

- Men dels er det nok ikke noget, som de færøske forbrugere er særligt interesserede i, og dels er det ikke en mærkbar økonomisk sanktion over for EU, vurderer Lars Bracht Andersen.

En afgørelse i WTO til Færøernes fordel vil derfor ikke slå hul i EU's budget. Men der vil komme et politisk pres for at ophæve sanktionerne.

- Hvis en uvildig instans - som WTO - siger, at EU handler i strid med en aftale, som de selv er tiltrådt, så vil der være et politisk pres for, at EU overholder de aftaler, som de også drager nytte af, siger Lars Bracht Andersen.

- Det er troværdigheden som aftalepart, der har betydning for EU, vurderer han.

Det er dog ikke altid, at WTO's afgørelse spiller en mindre økonomisk rolle.

- Hvis modparten for EU var USA, ville den potentielle sanktion have økonomisk betydning. Når modparten er en lille del af Danmark, så er den potentielle sanktion yderst beskeden i økonomisk betydning, fortæller Lars Bracht Andersen.

Færøerne har lagt sag an mod EU, fordi færøske fiskere afvises i havne i EU-lande på grund af en verserende fiskekrig om kvoter. Sanktionerne er lavet, fordi Færøerne har hævet deres kvoter på sild i modstrid med aftalerne med de andre kystlande.

Hvis EU taber fiskesagen, så kan WTO give Færøerne lov til at opkræve straftold på import af varer fra EU. Selve straftolden fastsættes af WTO i den endelige afgørelse.

Straftolden er WTO's måde at sanktionere lande, der bryder frihandelsaftaler. EU kan vælge at betale straftolden, men samtidig fastholde fiskesanktionerne mod Færøerne.

Sideløbende med WTO-sagen har Færøerne startet en international voldgiftssag under FN's havretskonventionen.

/ritzau/

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem