Annonce
Politik

Eksperter: Derfor holder Thornings oliekrise-citat ikke

Når statsminister Helle Thorning Schmidt (S) i sin nytårstale snakker om 1970'ernes oliekriser og bilfrie søndage, isolering og vedvarende energi som løsninger derpå, er det udelukkende et retorisk greb, som skal gøre danskerne krisebevidste men også optimistiske.

For vejen ud af den nuværende krise er ikke så ligetil, som det var dengang, lyder det fra historiker Lars Hovbakke Sørensen, der er ekstern lektor ved Københavns Universitet.

Samme melding kommer fra Steen Bocian, der er cheføkonom i Danske Bank.

For ud over stigende arbejdsløshed og svagere vækst kan energikrisen og den nuværende økonomiske situation ikke sammenlignes:

- Nogle af de økonomiske nøgletal er meget lig dengang. Men det, der har udløst krisen, og det der skal til for at komme ud af den, er ikke det samme. Dengang var det en energikrise, som kunne løses meget konkret, siger Lars Hovbakke Sørensen.

- Jeg tror snarere, at hun bruger sammenligningen som afsæt til at sige, at i krisetider generelt der har vi tendens i Danmark til, at vi vender det til noget positivt og blandt andet udvikler nye ting, siger han.

Steen Bocian mener også, at man skal passe på med at drage paralleller til oliekrisen i 70'erne, som i modsætning til den nuværende situation var en energikrise.

- 70'ernes krise var vand i forhold til den krise, vi har nu, økonomisk set.

- I 70'erne var der noget helt særligt at satse på. Det er måske mindre oplagt nu, siger Steen Bocian.

Han mener dog, at Danmark kan drage fordel af, at vi traditionelt har haft et meget omstillingsparat erhvervsliv - hvilket Thorning også påpeger i sin tale.

Ifølge Lars Hovbakke Sørensen får Thorning to ting ud af sin sammenligning med 70'erne. For det første at det ikke er regeringens ansvar, at der er krise. Dengang som nu er det udefrakommende ting, som har kostet.

Og derudover skal man - ligesom dengang - vende det til noget positivt ved at tænke nye tanker og finde nye måder at gøre tingene på fremadrettet.

- Hun prøver at indgyde mod i danskerne, siger han.

- Men hun giver også udtryk for, at det dengang var et langt sejt træk, ligesom det vil være i dag. Det var noget, der gradvist skete, og der findes ingen snuptagsløsninger. Det kan kun løses over tid, siger han.

Han mener, at hendes sammenligning derfor retorisk fungerer fint.

- Det bedste, hun kan gøre, er at drage en historisk parallel, som er nogenlunde relevant, siger han.

/ritzau/

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem