Læger advarer om, at screening mod tarmkræft har flere skadelige end positive effekter.
Finanslovpartiernes beslutning om at indføre screening for tarmkræft til alle
danskere i alderen 50-74 år møder nu skarp kritik.
- Der vil være raske, der dør af screening mod tarmkræft. Og for hvert dødsfald, der undgås, vil 125 få blæst falsk alarm - med alvorlige psykologiske og sociale omkostninger til følge, siger John Brodersen, praktiserende læge og
lektor på afdeling for Almen Medicin ved Københavns Universitet, til
metroXpress.
Screeningen foretages ved en afføringsprøve. Viser prøven tegn på blod,
foretages en kikkertundersøgelse af tyktarmen - en såkaldt koloskopi.
Ifølge en sammenlignende analyse fra Det Nordiske Cochrane Center koster koloskopien i sig selv én ud af 5000 patienter livet. Og for hvert dødsfald opstår 30 alvorlige komplikationer.
Regeringen mener, at screening vil forhindre 150 kræftdødsfald om året. Forventningen er dog ifølge metroXpress baseret på ældre undersøgelser,
hvor overlevelseschancerne var betydeligt mindre end i dag.
- Vi ved, at screeningen har skadelige effekter, men vi aner ikke, om det gavner, siger John Brodersen.
Danske Regioner deler bekymringerne. Det samme gælder Ole Hartling, der er ledende overlæge på Vejle Sygehus og tidligere formand for Etisk Råd:
- Screening er et værktøj, som politikerne anvender, fordi de gerne vil vise
handlekraft. Men fordelen er usikker, konsekvenserne kan være alvorlige, og ét er sikkert: Det kræver uhyre økonomiske og personalemæssige ressourcer, siger Ole Hartling.
Venstres sundhedsordfører, Birgitte Josefsen, påpeger, at screeningsprogrammet mod tarmkræft er vedtaget på grundlag af faglige anbefalinger fra blandt andet Sundhedsstyrelsen, og at der er tale om et frivilligt tilbud.
/ritzau/