Annonce
Politik

EL får plads i Folketingets Præsidium og kontroludvalg

Efter lodtrækning må SF afgive partiets plads i Folketingets Præsidium og kontroludvalg til Enhedslisten.

Enhedslisten rykker nu ind i kernen af de fem største partier i Folketinget, som har adgang til Folketingets Præsidium og Folketingets kontroludvalg for efterretningstjenesterne.

Det står klart, efter at Enhedslisten tirsdag vandt en lodtrækning i Folketinget mod SF om de eftertragtede pladser.

Normalt besættes pladserne af de fem største partier i Folketinget. Men da SF har mistet hele fire folketingsmedlemmer i det voldsomme opgør om partiets deltagelse i regeringen, er Enhedslisten og SF nu lige store. Derfor skulle der meget utraditionelt trækkes lod ved Folketingets åbning.

Her trak Folketingets aldersformand, Bertel Haarder, Enhedslistens navn op af den krukke, som også blev brugt ved den mest kendte lodtrækning i 1998, hvor Venstres Ivar Hansen vandt lodtrækningen om at blive formand for Folketinget over Socialdemokraternes Birte Weiss.

Det er første gang, at Enhedslisten får plads i præsidiet, som udgør Folketingets øverste ledelse.

Den plads går til Per Clausen, mens partiet endnu ikke har sat navn på, hvem der skal sidde i Folketingets såkaldte Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne. Det kaldes i daglig tale kontroludvalget.

Et oplagt bud er dog partiets retsordfører, Pernille Skipper, der har ført en kritisk linje overfor efterretningstjenesternes overvågning af danskerne.

En række borgerlige politikere har udtrykt bekymring over, at Enhedslisten får plads i kontroludvalget, fordi medlemmerne får indsigt i forsvarets og politiets efterretningstjenesters arbejder under tavshedspligt.

Enhedslisten har aldrig tidligere haft plads i udvalget, men Per Clausen forsikrer, at man vil respektere tavshedspligten i udvalget på linje med de øvrige partier.

Som medlem af præsidiet vil Per Clausen blandt andet kæmpe for, at Folketinget får skærpet muligheden for at undersøge regeringen gennem høringer i parlamentet.

Det skal være et alternativ til at kalde ministrene i et samråd eller nedsætte en kommission, som måske vil være år om at udrede en sag.

Samtidig vil Enhedslisten kæmpe for et offentligt register over lobbyisters besøg hos folketingsmedlemmer, så offentligheden kan følge med i, hvem der forsøger at påvirke hvilke politikere.

- Den åbenhed bør der være i vores parlamentariske system, siger Per Clausen.

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele