Der er forskel på, om regeringen laver reformer med røde eller blå partier, mener Frank Aaen om ny beregning.
Det er ikke uden betydning for uligheden i Danmark, hvem regeringen laver aftaler med.
Det mener Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, som i maj 2014 bad finansminister Bjarne Corydon (S) beregne et skøn "over den samlede forventede effekt på uligheden af samtlige af regeringens reformer og finanslove, når de er fuldt indfasede".
Det har Finansministeriet nu regnet på. Beregningen viser, at regeringens samlede politik vil mindske den såkaldte gini-koefficient, som beskriver den økonomiske ulighed i samfundet. Jo lavere koefficient, jo mindre ulighed.
- Det er tilfredsstillende på den måde, at man kan se, at hver gang, der bliver lavet aftaler med os, så har det medført mindre ulighed i samfundet.
- Og at alle de reformer, som regeringen har lavet sammen med de borgerlige partier, øger uligheden, siger Frank Aaen.
I beregningen fremgår det, at regeringens politik har fået koefficienten til at falde 0,39 procentpoint.
Den udlignende effekt har samfundet dog til gode, da den primært kommer fra den planlagte vækst i det offentlige forbrug frem til 2020.
Frank Aaen håber også, at en større vækst i velfærden vil være med til at rette op på den ulighed, som han stadig mener er for stor.
- Men det er jo også en vækst, der er truet af den økonomiske udvikling og faren for, at der kommer et regeringsskifte.
- Kommer der en borgerlig regering, så mindskes stigningen i det offentlige forbrug. Hvis vi får en regering, som får gennemført nulvækst, så vil uligheden vokse dramatisk, siger Enhedslistens finansordfører.
I beregningen indgår effekterne af skattereformen (2012), reformen af førtidspension og fleksjob (2012), SU-reformen (2013), kontanthjælpsreform (2013), Vækstplan DK (2013), sygedagpengereformen (2013) og vækstpakken (2014).