Annonce
Politik

EL: Pinds rolle i GGGI-skandale skal kulegraves

Udviklingsordfører Christian Juhl (EL) glæder sig til dagens samråd med udviklingsminister Christian Friis Bach (R).

Her håber Christian Juhl at komme til bunds i de overhørte advarsler om problemer med klimaorganisationen GGGI.

Ekstra Bladet har på baggrund af en aktindsigt i et dokument fra februar 2011 fra Udviklingsministeriet skrevet, at daværende udviklingsminister Søren Pind (V) var blevet advaret af sine embedsmænd. Det har han imidlertid afvist.

Advarslen kom angiveligt, før Søren Pind gav Folketingets økonomiudvalg grønt lys til at bevilge 90 millioner kroner i bistand til den sydkoreanske klimaorganisation GGGI.

- Hvad der startede med Lars Løkkes forbrug af dyre flybilletter, limousiner og luksushoteller, er ved at udvikle sig til en sag om misinformation af Folketinget og en uansvarlig brug af bistandsmidler. Den her sag skal kulegraves.

- Hvis det er rigtigt, at han både har overhørt advarsler om organisationen og undladt at oplyse Folketinget om disse advarsler, har han jo direkte gamblet med skattekronerne og ført Folketinget bag lyset. Det er alvorligt, siger Christian Juhl.

Men det er ikke kun Søren Pinds rolle, der skal belyses i dagens samråd.

Nuværende udviklingsminister Christian Friis Bach har ifølge Dagbladet Information de seneste dage sagt, at han undlod at orientere Folketinget om en kritisk rapport fra den koreanske rigsrevision om uregelmæssigheder i klimaorganisationen GGGI.

Her henviste han til, at der ikke var tale om danske midler. Men en gennemgang af den koreanske udgave af rapporten viser, at rapporten specifikt påpeger omgåelse af reglerne, hvor flere projekter er gennemført for danske bistandsmidler.

Ekstra Bladet beskrev lørdag, hvordan op mod 25 millioner danske bistandskroner i forbindelse med projekterne endte "i et sort hul" hos et britisk konsulentfirma. Nu viser det sig, at rigsrevisionen i Sydkorea gjorde opmærksom på problemerne allerede i november 2012.

- Vi er lidt måbende. Jeg er glad for, at Christian Friis Bach har sagt, at vi sætter GGGI på standby, og jeg er glad for, at vi skal have en tilbundsgående rapport om organisationen, før vi diskuterer, om den skal have flere penge.

- Men i min optik er den organisation ikke egnet til at udføre opgaver for dansk udviklingsbistand, og det bliver den heller aldrig. Så skal man godt nok være dygtig til at sminke et lig, siger Christian Juhl.

/ritzau/

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem