Annonce
Politik

Engell: Christophersen bar ikke nag til Schlüter

Henning Christophersen ses her sammen med to andre tidligere Venstre-formænd, Anders Fogh Rasmussen og Uffe Ellemann-Jensen. Modsat Fogh nåede Christophersen aldrig at blive statsminister. Til gengæld blev han den mest magtfulde danske EU-politiker til dato. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Brohus Anders

Christophersen, der kunne virke kejtet på tv, havde stort overblik og fint samarbejde med Poul Schlüter.

I EU blev han den danske politiker, der har opnået den mest magtfulde post til dato. Nuværende konkurrencekommissær Margrethe Vestager iberegnet.

Men som en af de få Venstre-formænd i efterkrigstiden blev han aldrig statsminister.

Alligevel var det ikke med bitterhed, at nu afdøde Henning Christophersen i 1982 blev finansminister under den konservative statsminister Poul Schlüter.

Det fortæller politisk kommentator Hans Engell, der var konservativ forsvarsminister i samme regering.

- Han tog det virkelig flot, da Schlüter løb med støtten, da firkløverregeringen blev dannet i 1982, fortæller Hans Engell.

- Som finansminister var han firkløverregeringens økonomiske motor. Det var ham, der stod for fastkurspolitikken og afskaffelsen af dyrtidsreguleringen. Sammen med Schlüter genoprettede han dansk økonomi.

- Selv om det var en skuffelse for ham, at han ikke blev statsminister, men måtte nøjes med finansministerposten, så kom samarbejdet mellem ham og Schlüter til at fungere rigtig godt.

I 1984 forlod Christophersen dansk politik for at blive EU-kommissær. Det var et tab for regeringen, mener Engell. Christophersen havde nemlig et stort strategisk overblik.

Til gengæld havde han svært ved tv-mediet, fortæller den tidligere ministerkollega.

- Han virkede tit lidt kikset, når han stod i sin tweedjakke på en bondegård. Når han, der var cand.polit., skulle vise, at han vidste, hvad der rørte sig i kostalden, faldt han helt ved siden af.

- Men bag den i medierne lidt kejtede optræden var han et umådeligt begavet og humoristisk menneske, siger Hans Engell.

Før posten som finansminister i den borgerlige firkløverregering havde Christophersen været udenrigsminister i den lidet succesfulde SV-regering under Anker Jørgensen (S) i 1978-1979.

Og efter tiden som EU-kommissær var han blandt andet formand for Metroselskabet, der står for at bygge metro i København.

Henning Christophersen blev 77 år. Han døde efter kort tids sygdom i Bruxelles nytårsaftensdag, omgivet af sine tre børn.

  • Venstre holder landsmøde
    Henning Christophersen ses her sammen med to andre tidligere Venstre-formænd, Anders Fogh Rasmussen og Uffe Ellemann-Jensen. Modsat Fogh nåede Christophersen aldrig at blive statsminister. Til gengæld blev han den mest magtfulde danske EU-politiker til dato. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Brohus Anders
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele