Når Venstres formand søndag går ud i de største morgenaviser med beskeden om, at han ikke vil være statsminister, hvis ikke en række centrale betingelser er opfyldt, så er der tale om højt spil.
Sådan lyder det fra politisk kommentator Hans Engell, der kalder meldingen både dramatisk og risikabel.
- Det er en meget dramatisk og risikabel melding, som Lars Løkke kommer med her.
- Og den der med at sige, at han muligvis slet ikke går efter statsministerposten, hvis de politiske omstændigheder er for dårlige, den variant har vi aldrig set før i dansk politik, skulle jeg hilse at sige, siger hans Engell.
Lars Løkke gør det klart, at udgangspunktet for en regering under hans ledelse skal være ro på de offentlige budgetter og skattelettelser i den lave ende af lønskalaen.
- Løkke rejser jo i virkeligheden spørgsmålstegn ved, om et blåt flertal efter næste valg overhovedet kan bruges til noget. Det udstiller uenigheden i den blå blok, lyder det fra Hans Engell.
I den senere tid har partierne i den blå blok - der ser ud til med klar margin at fravriste Helle Thorning-Schmidt nøglerne til Statsministeriet efter næste valg - åbent været uenige på en række punkter.
Liberal Alliance og de Konservative ønsker lettelser i topskatten, Venstre ønsker lettelser i bunden og nulvækst i det offentlige, mens Dansk Folkeparti omvendt kræver en vækst i det offentlige, som kun Enhedslisten kan bide skeer med.
Oven i det kommer så diskussionen om grænsebomme - og holdningen til EU i det hele taget - samt at Dansk Folkeparti har meldt sig parat til at forhandle en beskæftigelsesreform på plads med regeringen.
- Det er et farligt signal, Løkke sender, fordi han bekræfter den blå handlingslammelse. Det er det, der er det farlige i signalet. Han risikerer, er at det ser ud som om, at de blå gerne vil have mange mandater, men de vil ikke have regeringsansvar, siger Hans Engell.
Spørgsmål: Hvad kan Lars Løkke omvendt opnå?
- Han kan opnå det, at de andre borgerlige partier forstår alvoren i det her. Det er jo ikke gratis for dem, hvis et blåt flertal viser sig ikke at kunne bruges, lyder vurderingen.
/ritzau/