Annonce
Politik

Engell overrasket: Bredt skatteforlig i spil

Selvom regeringspartierne og Venstre i onsdagens afslutningsdebat i Folketinget har været i hård kamp om en kommende skattereform, tyder tonen i debatten på, at der er udsigt til reelle forhandlinger mellem regeringen og det store oppositionsparti.

Det mener politisk kommentator Hans Engell, som har fulgt debatten onsdag på Christiansborg.

- Det har været en debat, hvor ingen har talt sig fra hinanden. Selvom den har fundet sted på et højdramatisk tidspunkt, har det ikke været en debat, hvor grøfterne er blevet dybere, siger han og fortsætter:

- Jeg har noteret mig, at regeringen ikke har smækket med døren i forhold til Venstres krav til en skattereform. Så jeg tror på, at der nu vil komme reelle forhandlinger mellem regeringen og oppositionen.

Forud for debatten var der ellers stor afstand mellem de to partier, efter at Venstres Lars Løkke Rasmussen mødte op til forhandlingerne med krav om, at besparelser for 13 milliarder kroner skal bruges til at lette skatten.

At i hvert fald en del af pengene kan gå til skattelettelser var statsministeren ikke helt afvisende over for i debatten.

- Lars Løkke spurgte statsministeren om, hvorvidt regeringen er klar til at levere reformpenge ind i forhandlingerne. Her svarer hun på en måde, hvor hun ikke afviser det, siger Hans Engell.

Han mener, at regeringen bliver nødt til at lytte til Venstre, da der ikke er udsigt til opbakning fra det sædvanlige støtteparti Enhedslisten.

- Hvis regeringen ikke får en aftale med Venstre, så er der en reel risiko for, at de ikke får en reform. Det er meget usandsynligt, at de kan få en aftale med Enhedslisten, fordi der er for store forskelle, siger kommentatoren.

For Venstre er der tale om et dilemma, da partiet både ser fordele og ulemper i at indgå i en aftale. Derfor kan Hans Engell heller ikke give et bud på, hvorvidt det ender med en aftale.

- Det er ikke Vestres livret at hjælpe regeringen. Men regeringen forslag er også godt for Venstres vælgere - så det kan være den rigtige vej for dem, siger den politiske kommentator.

Der venter nu en måned med hårde forhandlinger, inden politikerne kan gå på sommerferie.

- Regeringen vil arbejde på at få både en trepartsaftale og en skattereform på plads inden da. Men det tror jeg ikke er realistisk, siger Hans Engell.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder