Annonce
Politik

Enhedslisten: Dyrere biler skal sætte turbo på grøn omstilling

Enhedslistens klimaplan har 78 tiltag inden for de sektorer, der er omfattet af Paris-aftalen. Det er transport, energi, produktion og landbrug. (Arkivfoto). Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

I stor klimaplan vil EL investere milliarder i kollektiv trafik og pålægge benzin- og dieselbiler afgifter.

Enhedslisten vil hæve prisen på benzin- og dieselbiler samt brændstof og kræve betaling for at benytte veje. Det er motoren, der skal betale for den grønne omstilling i partiets nye, store klimaplan.

Allerede om seks år skal salg af nye biler drevet af fossilt brændsel være forbudt, hvis det står til partiet, der onsdag fremlægger udspillet, som ser på transport, energi, produktion og landbrug.

- Det handler om, at vi alle giver hinanden et håndtryk på at tage det individuelle ansvar, der skal til. Til gengæld skal politikerne love, at der bliver foretaget de strukturelle ændringer, der skal til for at leve mere grønt, siger politisk ordfører Pernille Skipper (EL).

Planen vil blandt andet ændre på, hvordan borgerne transporterer sig, hvad de spiser, samt hvordan de opvarmer huse og får strøm i stikkontakterne.

Konkret vil partiet i 2030 i runde tal mindske udledningen af CO2 med 20 millioner ton mere om året end de ti millioner, som energiaftalen fra 2018 lægger op til.

Den sidste nye benzin- og dieselbil skal sælges i 2025, og der indføres en kontant støtte til køb af 250.000 elbiler fra 2020 til 2025. Støtten varierer fra 50.000 til 100.000 kroner.

Dermed vil partiet sætte sin lid til elbiler, til trods for at de endnu ikke kan konkurrere fuldt ud med traditionelle biler, når det kommer til, hvor langt de kan køre.

- Teknologien er meget tæt på at være på plads for elbiler, det skal nok komme de kommende år. Vi vil selvfølgelig også opsætte ladestandere, så helt almindelige danskere kan komme rundt, siger Pernille Skipper.

En pulje på 240 millioner kroner skal over fire år fremme udbredelsen af hurtigladestandere, hvor elbiler kan lade op i løbet af en halv time.

Der skal investeres op mod 40 milliarder kroner i den kollektive trafik over de næste ti år, og priserne for offentlig transport skal sænkes med 30 procent fra 2020.

Fra 2030 må busser, taxaer, biler og varebiler, der kører for det offentlige, ikke forurene luften.

Det kan virke som en stor omstilling. Men Pernille Skipper mener, at planen er realistisk.

- Den gode nyhed er, at vi beviser, at det ikke er et farvel til den livsstil, vi kender i dag. Vi skal træffe store, alvorlige beslutninger, som skal gå hurtigt.

- Men vi beviser, at det kan lade sig gøre på en måde, hvor helt almindelige familier ikke får slået bunden ud af deres økonomi. Vi kan nå det i tide på en fair måde, siger hun.

Desuden er der CO2-afgifter for landbrug og virksomheder, hvor indtægterne føres tilbage til gavn for den grønne omstilling.

I starten er der et økonomisk minus i planen. Men den er ifølge partiet fuldt finansieret over fire år.

  • Folkemødet2016
    Enhedslistens klimaplan har 78 tiltag inden for de sektorer, der er omfattet af Paris-aftalen. Det er transport, energi, produktion og landbrug. (Arkivfoto). Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem