Der skal helt andre boller på suppen, hvis Enhedslisten skal stemme for finansloven og redde regeringen.
Partiet kræver indrømmelser, der kompenserer for de skævheder, som partiet mener er en konsekvens af regeringens skattereform og jobreform med V og K.
Så klart lyder beskeden fra Line Barfoed, som sad i Folketinget fra 2001 til 2011 og nu er med i partiets magtfulde hovedbestyrelse, der til efteråret skal godkende finanslovaftalen, før folketingsgruppen kan nikke ja til regeringen.
- Regeringen må komme med et rigtig godt udspil, hvis de gerne vil lave finanslov sammen med os, siger Line Barfoed.
Opgaven besværes, fordi regeringen og de borgerlige har lavet en skattereform, som indebærer, at dagpenge, folkepension, efterløn og andre offentlige overførsler fra 2016 stiger mindre end nu.
Regeringens skatteaftale med de borgerlige fik Enhedslisten helt op i det røde felt og har fået partiet til at trække sig som regeringens støtteparti og erklære sig i opposition.
Siden har regeringen og de borgerlige strammet førtidspensionen og fleksjob-ordningen, så der kommer knap to milliarder kroner ekstra i statskassen. Fremover kan folk under 40 år som udgangspunkt ikke få førtidspension, og nye fleksjobbere lønnes lavere.
Skønt Enhedslisten kræver kompensation for skattereform og førtidspension, kan regningen ikke bare opgøres til de fem milliarder kroner, som skattereformen og jobreformen henter på overførselsesindkomsterne og fleksjobberne, påpeger Line Barfoed.
- Så skematisk kan man ikke stille det op. Det afgørende for os er, at finansloven markerer et brud med den borgerlige økonomiske politik, der er ført, siger hun.
Enhedslisten har traditionelt ikke stemt for finansloven. I 2010 vedtog årsmødet, at "partiet under ingen omstændigheder stemmer for en finanslov, der opsummerer et års nedskæringspolitik, gennemført sammen med partier til højre i salen".
/ritzau/