Annonce
Politik

Enhedslisten laver plan og lufter regeringsambitioner

En dag skal Enhedslisten i regering. Politisk ordfører Pernille Skipper (EL) er tilfreds med den plan, som partiet har lavet, og som viser, hvad Enhedslisten ville sætte sig i spidsen for med et flertal bag sig. Foto: Scanpix/Uffe Weng/arkiv

På sigt skal Enhedslisten i regering. Partiet har lavet plan for, hvad der kunne gennemføres med 90 mandater.

Tallet 100 er i fokus i den plan, som Enhedslisten har arbejdet på i over et år, og som lanceres op til partiets årsmøde, der finder sted fredag til søndag i København.

Planen "100 dage med Enhedslisten" indeholder 100 tiltag, der kan igangsættes på 100 dage, hvis partiet var i spidsen for et rødt flertal.

Og planen er første skridt på vej mod at gøre Enhedslisten til et regeringsparti.

Sådan lyder det fra politisk ordfører Pernille Skipper.

- Det er ambitionen en dag, at Enhedslisten skal danne regering. Vi vil gerne have så meget indflydelse og så meget igennem som muligt.

- Vi vil gerne gøre de rigtige ting for vores velfærdssamfund, for kloden, for mennesker ramt af sygdom og arbejdsløshed og for mennesker på flugt, siger Skipper.

Planen er ikke et udtryk for, at det næststørste parti i rød blok efter Socialdemokratiet allerede nu vil i regering ved næste folketingsvalg.

- Det er ikke i morgen, at det kommer til at ske. Men med denne plan kan vi forhåbentlig sætte et perspektiv op for, at det, vi ønsker, kan lade sig gøre.

- Det behøver ikke bare være et valg mellem to statsministerkandidater, der især på de dårlige dage virker, som om de er to versioner af det samme, siger Skipper.

Samlet set indebærer planen udgifter for 49,9 milliarder kroner. Der er indtægter for 58,4 milliarder kroner. Dermed er den samlede plan overfinansieret med 8,5 milliarder kroner.

Hvis det står til Enhedslisten, skal skatten blandt andet sænkes for syv milliarder kroner for de laveste indkomster, udviklingsbistanden hæves markant, tandlægen gøres gratis, og den kollektive transport gøres 30 procent billigere.

Til gengæld skal de rigeste danskere og de store virksomheder bidrage mere til fællesskabet via en ny millionærskat og afgifter på store formuer og stor arv.

- Kigger man på forslagene konkret, er det stort set tilbagerulninger. Toppen af vores samfund har fået skattelettelser for omkring 45 milliarder kroner de seneste 15 år.

- Og der siger vi så, at nogle af de skattelettelser ruller vi tilbage, fordi de penge har vi brug for i forhold til at sikre vores velfærdssamfund, siger Skipper.

  • Spørgetime i Folketingssalen.
    En dag skal Enhedslisten i regering. Politisk ordfører Pernille Skipper (EL) er tilfreds med den plan, som partiet har lavet, og som viser, hvad Enhedslisten ville sætte sig i spidsen for med et flertal bag sig. Foto: Scanpix/Uffe Weng/arkiv
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem