Erdogan affejer Merkels og Løkkes EU-trusler som valgsnak

Når Tyskland truer med, at EU bør stoppe optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet, er det ikke noget, der bekymrer Tyrkiets præsident.

Det er valgsnak før valget til Forbundsdagen 24. september, mener Recep Tayyip Erdogan ifølge redaktør Sadi Tekelioglu.

Og det er redaktøren for det tyrkisksprogede medie kuzey.dk til dels enig i.

- Jeg tror, at tyrkerne har ret. Når det tyske valg er overstået, vil denne diskussion også dø hen, siger Tekelioglu.

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, sagde søndag i en valgdebat, at hun vil se, "om vi kan afslutte disse medlemskabsforhandlinger".

Det sker i forlængelse af en række diplomatiske stridigheder mellem de to lande.

Mandag har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) støttet Merkel og gentaget, at han "slet ikke kan se det Tyrkiet, vi oplever i dag, blive medlem af EU".

Det har aldrig været Erdogans politik at få Tyrkiet med i EU, fortæller redaktøren for kuzey.dk.

Erdogan har mere brug for EU til at vinde støtte indenrigspolitisk. Det sker, når han eksempelvis beskylder Europa for at være en "kristen klub", der fremstilles som en uven af det islamiske Tyrkiet.

Omvendt kan han heller ikke afvise en meget stor befolkningsgruppe, som ifølge Tekelioglu identificerer et velfungerende skole- og sundhedsvæsen med EU-medlemskab.

- EU-medlemskab er ikke regeringspolitik i Tyrkiet. Det er statspolitik, siger Tekelioglu.

Han henviser til, at processen blev sat i gang, længe før Erdogan kom til magten efter årtusindskiftet.

- Men det er rigtigt, at Tyrkiet lige nu har mange problemer, som forhindrer landet i at være medlem, siger Sadi Tekelioglu.

Økonomisk vil det være skidt for EU, hvis man afviser Tyrkiet. EU har betydelig samhandel med Tyrkiet, og det kan skade Danmark, mener redaktøren, hvis man ikke længere kan afsætte energiprojekter i landet.

Vicedirektør hos Dansk Energi, Anders Stouge, peger på, at det gode eksportmarked i Tyrkiet er bygget op uden tyrkisk EU-medlemskab.

- Tyrkiet er et vigtigt marked for eksport af dansk energiteknologi.

- Men det er opbygget uden fuldgyldigt EU-medlemskab. Isoleret set er det ikke en katastrofe, med mindre det medfører sanktioner eller andre tiltag, som yderligere begrænser samkvemmet mellem EU og Tyrkiet, siger Stouge.

Noget helt andet ved at stoppe optagelsesprocessen er ifølge Tekelioglu, at man også vender ryggen til en stor befolkningsgruppe, som gerne vil EU.

- De demokratiske kræfter i Tyrkiet har brug for EU's klap på skulderen. Hvis EU er så bekymret over den demokratiske udvikling i Tyrkiet, så hjælper det ikke at vende landet ryggen, siger redaktøren.