Der er forskel på børn og voksne, og sådan skal det også være, når EU-lande skal vurdere, hvilket land der skal behandle en ansøgning om asyl.
Det fremgår af en dom afsagt torsdag ved EU-Domstolen i Luxembourg.
Dommen gør det klart, at mindreårige asylansøgere, der ankommer alene til EU, og som ikke har familiemedlemmer i noget EU-land, ikke ligesom voksne partout skal have deres asylansøgning behandlet i det land, hvor de først har søgt om asyl.
Hvis et barn har rejst fra et land til et andet og søgt om asyl flere steder, skal ansøgningen i stedet behandles i det land, hvor barnet opholder sig.
Børn skal derfor ikke leve op til de såkaldte Dublin-regler, der kræver, at asylansøgningen behandles i første land, hvor der er søgt asyl.
Det fremgår klart af begrundelsen, at børn har krav på en mere lempelig behandling end voksne.
- Eftersom uledsagede børn er en særligt sårbar gruppe, er det vigtigt ikke unødigt at forlænge proceduren for at afgøre, hvilket medlemsland der har ansvaret.
- Det betyder, at uledsagede mindreårige som udgangspunkt ikke skal overføres til andre medlemslande, hedder det i dommen.
Domstolen gør det samtidig klart, at den særlige procedure for børn ikke betyder, at de i modsætning til voksne får mulighed for at rejse videre og få deres sag prøvet i et andet EU-land, hvis de bliver afvist ét sted.
Storbritannien havde bedt domstolen om at vurdere tre sager, der handler om to børn fra Eritrea og en iraker. De to eritreere havde allerede søgt om asyl i Italien, inden de kom til Storbritannien, og irakeren havde en ansøgning liggende i Holland.
De britiske myndigheder valgte faktisk at behandle alle sagerne selv - også for irakeren, der i første omgang ellers var blevet sendt retur til Italien. Men briterne ville efterfølgende gerne vide, om det faktisk var sådan, de skulle gøre for at holde loven.
/ritzau/