Finansminister Bjarne Corydon (S) har med dette års finanslov valgt at gå helt til grænsen for, hvor stort et underskud EU-landene må have.
Mens finansministeren forsikrer, at det vil være "trygt" at gå helt til grænsen, så advarer flere økonomer om, at regeringens regnestykke kan være skrøbeligt, fordi vækstraten er usikker næste år.
Og går det galt, så Danmark på et tidspunkt igen får en henstilling fra EU-Kommissionen om at nedbringe underskuddet, så kan det føre til skattestigninger eller behov for nye reformer af økonomien.
Det var i hvert fald tilfældet i 2010, hvor den daværende VK-regering begrundede Genopretningspakken med den omstridte dagpengereform med behovet for at komme ned under et underskud på 3,0 procent af BNP.
I aftalen om Genopretningspakken skrev VK-regeringen:
- Danmark er nu inde i EUs procedure for uforholdsmæssigt store underskud. Og vi ved, at vi inden for få måneder får en henstilling om at styrke den offentlige økonomi frem mod 2013.
- Regeringen lægger afgørende vægt på, at Danmark lever op til EU's henstilling. Ved at handle rettidigt og ansvarligt bidrager vi til at sikre ro og tillid i og til dansk økonomi, skrev regeringen dengang.
Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerlig-liberale tænketank Cepos advarer om, at situationen fra dengang måske kan gentage sig:
- Hvis saldoen forringes yderligere som følge af svagere konjunkturer, skal EU vurdere, om vi skal have en ny henstilling.
- Det kan i sidste instans betyde nye opstramninger med blandt andet højere skatter, som vil sænke væksten og beskæftigelsen, og det har vi ikke brug for, siger Mads Lundby Hansen.
- Ser man på genopretningspakken fra 2010, indeholdt den offentlig nulvækst og en reduktion i dagpengeperioden, men den betød også kraftige skattestigninger- blandet andet en fastfrysning af skattegrænserne i skattesystemet, siger Mads Lundby Hansen.
Han så gerne, at regeringen havde brugt en lidt større sikkerhedsmargin til de 3,0 procent af BNP ved eksempelvis at have reduceret de offentlige investeringer eller opereret med nulvækst i det offentlige forbrug.
Ved fremlæggelsen af finanslovforslaget fremhævede Bjarne Corydon, at Danmark ikke overskrider EU's budgetregler, hvis væksten udebliver, og underskuddet af den grund reelt ender med at overskride de 3,0 procent.
Det afgørende er ifølge Corydon, at det budget, som politikerne vedtager, holder sig inden for EU-reglerne.
/ritzau/