Annonce
Politik

EU indskærper regler for Messerschmidt

Foto: Astrid Dalum/POLFOTO

En EU-finansieret video om retsforbeholdet på Dansk Folkepartis hjemmeside rejser kritik fra EU af Morten Messerschmidt.

En EU-finansieret video på Dansk Folkepartis hjemmeside får nu Europaparlamentet til genopfriske reglerne for Morten Messerschmidt, skriver Politiken fredag.

-Angående videoklippet fra 2015 kan jeg sige, at der vil komme en påmindelse om reglerne til hr. Messerschmidt. Vi kan ikke gå i yderligere detaljer om proceduren for ikke at forstyrre proceduren, siger pressechefen for Europaparlamentet, Marjory van den Broeke til Politiken.

Videoen ligger på Dansk Folkepartis hjemmeside om folkeafstemningen 3. december under overskriften: "Bevar det danske retsforbehold". Morten Messerschmidts stemme ledsager videoens tegneseriestreger. Han siger blandt andet, at hvis man vil fastholde udlændingepolitikken i Danmark, skal man stemme nej til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

Budskabet slås fast i videoens sidste ord: -Stem nej.

Nederst på skærmen kan man se, at videoen er lavet med penge fra Meld (Movement for a Europe of Liberties and Democracies), en partialliance i EU, som Dansk Folkeparti er medlem af, og hvor Morten Messerschmidt sidder i bestyrelsen. Disse midler, som kommer fra Europaparlamentets budget, må ifølge den gældende EU-forordning ikke bruges til "at finansiere folkeafstemningskampagner", skriver Politiken.

Morten Messerschmidt mener imidlertid ikke, at der er tale om en kampagne.

-Filmen er lavet, længe inden vi overhovedet kendte datoen for folkeafstemning. Jeg mener, den lå færdig allerede i maj. Datoen blev jo først kendt i juli - og er i øvrigt ikke vedtaget, før Folketinget tredjebehandler loven. Så jeg ser mest filmen som generel information om opt in?en (tilvalgsordningen, red.). Det er inden for skiven, siger Morten Messerschmidt til Politiken.

Han tilføjer, at der gælder en regel om, at midlerne ikke "må bruges op til tre uger før et valg/afstemning".

Marjory van den Broeke slår imidlertid fast, at der ikke findes en sådan treugersregel for de pågældende midler.

-Reglerne er meget, meget klare: Der må ikke føres kampagne for disse EU-midler ved regionale og nationale valg eller folkeafstemninger. Basta. Punktum. Det er mejslet i granit, siger Marjory van den Broeke til Politiken.

  • Foto: Astrid Dalum/POLFOTO
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Lolland

Kommune: Ser med stor alvor på elevers dårlige karakterer

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle