Grækenlands lånevilkår kan måske diskuteres, men lånet bliver næppe eftergivet, siger S og V's EU-ordførere.
Grækenland skal ikke forvente, at der er europæisk velvilje til at eftergive dele af den gæld, som grækerne har indgået låneaftaler med EU, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF) om.
Sådan lyder det fra Socialdemokratiets og Venstres EU-ordførere efter valgsejren til venstrefløjspartiet Syriza. Partiet var gået til valg på at få nedskrevet den massive gæld og sætte en stopper for EU's sparepolitik.
- Det er helt urealistisk, at de får eftergivet gæld. Det er grækerne selv, som har skabt deres problemer.
- EU stillede en redningspakke til rådighed på næsten 1800 milliarder kroner, og jeg kan ikke forestille mig, at man fra EU's side vil slå en streg over de aftaler, der er lavet, siger Socialdemokratiets EU-ordfører, Morten Bødskov, til Ritzau.
Venstres EU-ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, er enig. Han påpeger dog, at det kan være en farlig vej at gå.
- Der er en grundlæggende rimelighed i, at man betaler for sit eget overforbrug, og der er også en risiko for, at andre lande, som har låneaftaler, vil komme og bede om en genforhandling, siger han.
Der spekuleres i, om grækerne kan genforhandle vilkårene for lånet. For eksempel så løbetiden forlænges, og renterne sænkes.
- EU vil i hvert fald vise velvilje til at høre på grækernes forslag, siger Morten Bødskov.
- Nu møder den nye premierminister (Alexis Tsipras) sine europæiske kolleger i Det Europæiske Råd, og så vil de andre regeringsledere lytte nøje til, hvad han siger.
- EU skal jo også være med på kompromiser, så jeg går ud fra, man snakker sammen og finder en løsning, siger Morten Bødskov.
Syriza med Alexis Tsipras i spidsen fik akkurat ikke absolut flertal i parlamentet. Derfor har de indgået en koalitionsaftale med det højreorienterede parti De Uafhængige Grækere.
Det kan være en stor fordel for Syriza, at de ikke selv sidder på et flertal, siger Jakob Ellemann-Jensen.
- Et eller andet sted bliver de formentlig reddet af, at de ikke har det absolutte flertal. For så ville de græske vælgere med en hvis ret forvente, at de levede op til deres valgoplæg, og det kan de selvfølgelig ikke, det er for urealistisk, siger han.