EU's første præsident har erklæret sig som modstander af, at Tyrkiet bliver EU-medlem. Det er det bedste ved ham, mener DF, mens andre ikke lægger noget i det.
Tyrkiet skal læse det som en dårlig nyhed, at EU's første præsident bliver den belgiske premierminister, Herman van Rompuy, som er erklæret modstander af Tyrkiet som EU-medlem.
Det er regeringspartiet Venstre og støttepartiet Dansk Folkeparti enige om. Udpegningen af Rompuy er en markering af, at der er langt til tyrkisk medlemskab af EU, mener Venstres EU-ordfører, Michael Aastrup.
Dansk Folkeparti er imod selve oprettelsen af posten som EU's præsident. Derfor er det bedste ved den ret ukendte belgier, at han er imod tyrkisk medlemskab, mener EU-ordfører Pia Adelsteen.
Den konservative Helle Sjelle og SF's EU-ordfører, Anne Grete Holmsgaard, afviser derimod, at udnævnelsen af Rompuy siger noget om tyrkisk medlemskab.
Holmsgaard opfatter udnævnelsen som tegn på, at EU-landene er vægelsindede i forhold til præsidentposten.
- Modsat af, hvad EU-modstanderne siger, så er vi i hvert fald ikke på vej mod Europas Forenede Stater, siger hun.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tøver endnu med at udnævne en dansk kommissær. Kun fire af de 21 hidtil udnævnte kommissærer er kvinder. Det bør statsministeren udnytte til kræve, at området energi også bliver lagt ind i posten som klimakommissær, så Connie Hedegaard (K) kan få den, mener Holmsgaard.
Generelt er de danske Europa-politikere taget på sengen med udpegningen af forholdsvis ukendte personer til posterne som EU-præsident og udenrigschef, briten Catherine Ashton.
Den socialdemokratiske ordfører Kim Mortensen havde end ikke hørt om udpegelserne, før Ritzau ringede fredag morgen for en kommentar. Han havde hellere set, at den markante tidligere britiske premierminister Tony Blair, var blevet præsident.
/ritzau/