EU-Kommissionen vil have en finger med i spillet, når medlemslandene laver finanslove. Finansminister Claus Hjort Frederiksen ser umiddelbart ingen problemer.
EU-Kommissionen vil have mere snor i de enkelte landes finanslove.
Det skal forhindre, at EU og euroen bliver ramt af flere kriser, fordi medlemslandene har for store underskud på statsbudgettet og for høj statsgæld, som det er sket i Grækenland.
Der har på forhånd været advarsler og protester mod planen, fordi EU bevæger sig ind på et suverænt nationalt anliggende, når det gælder finansloven.
Men EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, understreger, at han accepterer magtdelingen.
- I sidste ende vil det fortsat være op til de nationale parlamenter at træffe beslutninger om det nationale budget, siger Barroso.
Der er da heller ikke lagt op til, at hele det færdige finanslovforslag skal sendes forbi Bruxelles inden behandlingen i Folketinget.
Flere centralt placerede EU-diplomater vurderer, at det formentlig ender med en videreudvikling af de såkaldte stabilitets- og konvergensprogrammer med økonomiske nøgletal og analyser.
Det betyder blandt andet, at medlemslandene fremover skal aflevere nøgletallene i første halvår i stedet for i slutningen af året. Så kan kommissionen og EU's finansministre kan komme med anbefalinger til de enkelte lande, inden finansloven godkendes.
Og så langt ser finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) ikke nogen problemer med de nye EU-beføjelser.
- Jeg har forstået, at man fremrykker konvergensprogrammerne, så man kan få indblik i de økonomiske udsigter i medlemslandene. Det synes jeg er et godt princip, siger han.
- Men det er vigtigt at holde fast i, at finansloven og finanspolitikken er Danmarks suveræne afgørelse, fastslår han.
/ritzau/