Der er brug for bedre beskyttelse af de såkaldte whistleblowers, der afslører staters hemmeligheder.
Det mener et overvældende flertal - 130 for og to imod - af de nationale politikere, der sidder med i Europarådets Parlamentariske Forsamling.
I en erklæring vedtaget onsdag i Strasbourg siger parlamentarikerne, at sladrehankene skal beskyttes mod straf, hvis de har handlet i offentlighedens interesse, i god tro og i overensstemmelse med gældende procedurer.
Parlamentarikerne anerkender, at der kan være "legitime, veldefinerede nationale sikkerhedsinteresser", som gør det nødvendigt for offentlige myndigheder at holde oplysninger hemmelige.
Men de siger også, at hensynet til national sikkerhed som grund til at holde oplysninger hemmelige skal følge "rimelige grænser".
Konkret nævner de, at forbrydelser som mord, forsvindinger, tortur og bortførelser udført af statslige myndigheder ikke fortjener at blive beskyttet som statshemmeligheder.
Forfatteren til parlamentarikernes resolution, den spanske socialist Arcadio Díaz Tejera, siger, at WikiLeaks' afsløringer fra USA de seneste år ikke synes at have forvoldt alvorlig og varig skade.
Tejera mener derfor, at de amerikanske myndigheders behandling af soldaten Bradley Manning, som står bag den omfattende lækage, er "højt upassende".
Parlamentarikerne opfordrer Europarådets medlemmer - deriblandt Danmark - til at rette deres lovgivning ind efter et nyt sæt globale retningslinjer på området samt til at ratificere Europarådets Konvention om Adgang til Officielle Dokumenter.
Danmark er ikke blandt de foreløbig seks lande, der har ratificeret den fire år gamle konvention.
Europarådet er en 64 år gammel institution, der blandt andet har til opgave at sikre, at de 47 medlemslande overholder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Der sidder fem danske folketingsmedlemmer i Europarådets Parlamentariske Forsamling.
Europarådet har ingen formel forbindelse til EU-samarbejdet.
/ritzau/