Europol: Nej til retsforbehold kan øge terrortruslen

Truslen for global kriminalitet og terrorisme mod Danmark vil blive svær at stå imod, hvis Danmark ryger ud af Europol-samarbejdet.

Det mener Europols direktør, Robert Wainwright, der onsdag morgen mødtes med udenrigsminister Kristian Jensen (V) for at drøfte samspillet mellem Europol og Danmark.

- Dansk politi er på nuværende tidspunkt meget afhængig af Europol for at beskytte danske borgere mod global kriminalitet og terrorisme, siger Robert Wainwright.

- Og hvis de ikke længere har adgang til Europol, vil det blive sværere for det danske politi at beskytte landets borgere.

Robert Wainwright er også i Danmark for at holde oplæg om det europæiske politisamarbejde på en konference, der er arrangeret af Red Barnet, om seksuelle overgreb mod børn og dets transnationale udbredelse på internettet.

Ja-partierne har sendt retsforbeholdet til folkeafstemning, fordi Europol ændrer sig fra et mellemstatsligt til et overstatsligt samarbejde.

Nej-siden derimod ønsker ikke at afskaffe retsforbeholdet, men håber, at Danmark kan forblive medlem af Europol gennem en såkaldt parallelaftale.

Men ifølge Robert Wainwright skal der så opfindes noget helt nyt, hvis vi skal forblive i politisamarbejdet.

- Stemmer Danmark nej, så skaber det en tredje kategori, og det skaber juridisk og operationel usikkerhed for Danmark. Hvordan man løser det, er op til politikerne at besvare.

- Det er et politisk spørgsmål, og det er op til politikerne i Danmark og Bruxelles at besvare, hvilke retlige muligheder der eksisterer i fremtiden. Vi kan ikke spå om, hvad udkommet af afstemningen er.

- Som direktør i Europol ved jeg bare, at vi lige nu har to forskellige medlemmer af Europol. Vi har EU-medlemmer, der er fuldbyrdede medlemmer af Europol, og så har vi ikke-EU-medlemslande, som vi har forhandlet en separat aftale på plads med.

Folkeafstemningen om EU-retsforbeholdet holdes 3. december.