Annonce
Politik

Færøsk lagmand vil tale styrket rigsfællesskab med Mette F.

Det store oppositionsparti - uafhængighedspartiet Tjódveldi - kritiserer, at Mette Frederiksens besøg indebærer en drøftelse med lagmand Bárður à Steig Nielsen om at udvide og styrke rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland. (Arkivfoto). Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Når statsminister Mette Frederiksen er på besøg i Færøerne, er det en venligsindet lagmand, der tager imod.

Statsminister Mette Frederiksen (S) indleder torsdag et arbejdsbesøg i Færøerne.

Første punkt på dagsordenen er en drøftelse af rigsfællesskabet med lagmand (svarende til statsminister, red.) Bárður à Steig Nielsen, som er vært ved besøget.

Bárður à Steig Nielsen fra det borgerlige Sambandsparti mener, at der skal gøres op med den konfrontationspolitik, som blev ført af det forgangne landsstyre (svarende til regering, red.).

- Det var, som om alt hvad der kom af velmenende initiativer fra Danmark, det sagde man nej til - bare fordi det var dansk. Man førte en konfrontationskurs.

- Men en sådan forskruet nationalistisk opfattelse gør vi op med nu. Vi skal styrke og udvikle rigsfællesskabet og blandt andet skabe bedre og nemmere forhold for vores færøske medborgere i Danmark, herunder studerende og pensionister, siger Bárður à Steig Nielsen.

Posten som øverste politiske leder overtog Bárður à Steig Nielsen efter lagtingsvalget (svarende til folketingsvalg, red.) for godt to måneder siden.

Han vil under Mette Frederiksens besøg også diskutere mulighederne for, at færinger kan få dansk cpr-nummer.

Bárður à Steig Nielsen agter også at tale med statsministeren om mulighederne for, at Færøerne kan få øgede beføjelser, når det gælder færøsk udenrigspolitik.

Færøerne ønsker selv forhandlingsretten med andre lande, når det gælder rent færøske forhold.

Ved åbningstalen i Folketinget i starten af oktober sagde Mette Frederiksen, at samarbejdet i rigsfællesskabet skal styrkes.

Det store oppositionsparti - uafhængighedspartiet Tjódveldi - kritiserer, at Mette Frederiksens besøg indebærer en drøftelse med lagmand Bárður à Steig Nielsen om at udvide og styrke rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland.

- Vi ser dette her som et forsøg på at dyrke det såkaldte rigsfællesskab. Men der kommer ikke til at ske nogen udvikling for os her på Færøerne, før vi bliver et selvstændigt land, siger formand for Tjóðveldi Høgni Hoydal.

Han langer samtidig ud efter lagmand Bárður à Steig Nielsen, der altså ønsker et tæt forhold mellem Danmark og Færøerne.

- Lagmanden forsøger at udnytte Mette Frederiksens besøg til en politisk agenda for rigsfællesskabet, lyder kritikken fra Høgni Hoydal.

Statsministeren gæstede Grønland i august, og ved besøget på Færøerne skal hun foruden møder med lagmanden blandt andet se nærmere på vind- og vandkraft, gæste det lokale gymnasium i Vestmanna samt aflægge besøg i skibsværftet Mest og Lagtinget i Torshavn.

Mette Frederiksen rejser til Danmark igen fredag.

  • Marienborgmøde om biodiversitet
    Det store oppositionsparti - uafhængighedspartiet Tjódveldi - kritiserer, at Mette Frederiksens besøg indebærer en drøftelse med lagmand Bárður à Steig Nielsen om at udvide og styrke rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland. (Arkivfoto). Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

112

Hurtigt personale fik slukket brand

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen