Muligheden for at afholde folkeafstemninger blev indført med Grundloven af 1915. Emnet for den første folkeafstemning var salg af De Vestindiske Øer i 1916.
Siden har der været yderligere 18 folkeafstemninger, heriblandt 8 om EU-spørgsmål, så afstemningen 1. juni om forsvarsforbeholdet bliver nummer 20 i rækken.
Her er listen over de 11 folkeafstemninger, som ikke har handlet om EU:
* 1916: Salg af De Vestindiske Øer til Amerikas Forenede Stater. Valgresultat: Ja. 283.670 stemte ja, 158.157 stemte nej.
* 1920: Ændringer i Grundloven som følge af Genforeningen. 47,5 procent af de stemmeberettigede stemte ja, 1,5 procent nej. Forslaget godkendt.
* 1939: Grundlovsændring, der skulle nedsætte valgretsalderen og nedlægge Landstinget til fordel for et Rigsting. Det var et krav, at mindst 45 procent af de stemmeberettigede sagde ja til ændringen, men da ja-stemmerne kun udgjorde 44,5 procent, blev grundlovsændringen ikke gennemført. Kun 3,9 procent havde ellers stemt nej.
* 1953: Forfatningsændring, der indebar betinget kvindelig arvefølge og nedlæggelse af Landstinget. Betinget kvindelig arvefølge medførte, at den ældste datter kun skulle overtage tronen, såfremt der ikke fandtes yngre sønner. 78,8 procent af de afgivne stemmer gik ind for grundlovsændringen, men da det på grund af en lav valgdeltagelse kun svarede til 45,8 procent af de stemmeberettigede, var forslaget blot omkring 20.000 stemmer fra at blive forkastet. 12,3 procent stemte nej.
* 1953: Forslag om nedsættelse af valgretsalderen fra 25 til 23 eller 21 år. 30 procent af de stemmeberettigede stemte for 23 år, mens 25 procent stemte for 21 år. Valgretsalderen blev herefter 23 år.
* 1961: Forslag om nedsættelse af valgretsalderen fra 23 til 21 år. Forslaget blev godkendt med 20,3 procent ja-stemmer, mens 16,6 procent af de stemmeberettigede stemte nej.
* 1963: Afstemning om 1) Lov om erhvervelse af landbrugsejendomme, 2) Statshusmandsloven, 3) Kommuners forkøbsret og 4) Naturfredningsloven. Samtlige fire jordlove bortfaldt med 41,5-44,5 procent nej-stemmer mod 27,7-30,8 procent til ja-siden.
* 1969: Forslag om ændring af valgretsalderen fra 21 til 18 år. 13,6 procent af de stemmeberettigede vælgere stemte ja, mens 49,8 procent stemte nej. Valgretsalderen forblev 21 år.
* 1971: Forslag om ændring af valgretsalderen fra 21 til 20 år. 47,4 procent af de stemmeberettigede vælgere stemte ja, mens 36,5 procent sagde nej. Valgretsalderen blev herefter 20 år.
* 1978: Forslag om ændring af valgretsalderen fra 20 til 18 år. 33,9 procent af de stemmeberettigede sagde ja, mens 29 procent stemte nej. Valgretsalderen blev herefter 18 år.
* 2009: Afstemning om ligestilling mellem kønnene i arvefølgen i kongehuset. 45,1 procent af de stemmeberettigede stemte ja, 7,8 procent nej. Arveretten til tronen går dermed til førstefødte uanset køn.
Kilder: Folketingets hjemmeside, ft.dk.
/ritzau/