Danmark indførte ved folkeafstemning i 1993 fire forbehold for Danmarks deltagelse i EU-samarbejdet.
Mandag foreslår Lars Løkke Rasmussen (V), at regeringen fastsætter en dato for en afstemning om forbeholdende for rets- og forsvarsområderne
* Forsvarsområdet
Danmark deltager og stemmer kun i sager, der handler om den civile del af EU's forsvarssamarbejde.
Når ministrene taler om EU's forsvarsagentur, EDA, og om Athena-mekanismen (finansiering af EU's militæroperationer), må Danmarks forsvarsminister træde helt uden for døren.
* Overstatsligt samarbejde om retslige og indre anliggender (RIA)
Det danske forbehold dækker mere og mere, fordi stadig flere beslutninger inden for RIA-området er overstatslige, hvor de får direkte effekt i medlemslandene.
Danmark deltager kun i det mellemstatslige samarbejde, hvor beslutninger skal godkendes i Folketinget og de øvrige nationale parlamenter, før de bliver til lov.
* Euroen
Danmark er ikke med til euromøderne. Siden 1997 har de 17 eurolandes økonomi- og finansministre holdt deres egne møder i forbindelse med møder blandt alle 28 EU-lande.
De 11 EU-lande uden for euroen - heriblandt Danmark - deltager ikke i disse møder.
De seneste år er topmøderne blandt eurolandene blevet hyppigere.
* Unionsborgerskab
Har ingen praktisk betydning, fordi det blev indarbejdet i en traktat i 1997, som gjorde unionsborgerskabet til et forbehold for alle medlemslande.
Af traktaten fremgår det, at unionsborgerskabet ikke kan erstatte nationalt borgerskab, men kun supplere det. Derfor er det danske forbehold på området uden betydning.
/ritzau/