Annonce
Politik

FAKTA: Her er de 18 anbefalinger til bedre integration

En task force-gruppe med Furesøs borgmester, Ole Bondo Christensen (S), i spidsen har gransket integrationsområdet og givet en række anbefalinger til socialminister Karen Hækkerup (S).

De 18 anbefalinger fra arbejdsgruppen er delt op i fem kategorier.

* Modtagelse af nyankomne:

- At kommunerne opererer med én sammenhængende plan for integrationen, og at regeringen sikrer, at integrationskontrakten og integrationsplanen samles til én plan. Kommunerne skal også i højere grad kunne anvende den viden, der allerede er opbygget i asylfasen.

- At regeringen gør introduktionsperioden mere målrettet og fleksibel, og at perioden som udgangspunkt højst varer ét år mod i dag op til tre år.

- At regeringen gør det lettere at kombinere danskuddannelse med

beskæftigelse på fuld tid. Undervisningen skal også i højere grad flyttes ud fra sprogcentrene til det omkringliggende samfund.

* Beskæftigelse:

- At de lokale beskæftigelsesråd og de enkelte jobcentre inddeler den samlede gruppe af flygtninge/ indvandrere i en række mere præcise delmålgrupper med hver deres mål for beskæftigelsesgrad og forskellige typer af initiativer.

- At regeringen fastsætter en stram tidsfrist for, hvornår afklaringen af

nyankomne borgeres medbragte kvalifikationer skal være på plads. De

bør desuden vejledes mere systematisk om deres mulighed for gratis at få vurderet uddannelser og kompetencer.

- At kommunerne så vidt muligt tilbyder nyankomne flygtninge et ordinært

job, et job med løntilskud eller en virksomhedspraktik i løbet af de første seks måneder. Målet kan understøttes af kommunale partnerskaber med private og offentlige virksomheder.

* Udsatte familier:

- At kommunerne styrker forældre med anden etnisk baggrund i deres forældrerolle, herunder gør det tydeligt, hvilket ansvar de har som forældre.

- At kommunerne sikrer samarbejde på tværs af forvaltninger om én samlet plan i særligt komplekse familiesager.

- At kommunerne styrker den målrettede indsats for at forebygge kriminalitet blandt især unge mænd med anden etnisk baggrund end dansk. Kommuner kan også hjælpe flere væk fra de kriminelle miljøer via særlige exitforløb.

* Boligsociale indsatser:

- At kommunerne tænker de lokale boligsociale projekter bedre sammen med deres egen indsats i boligområderne - med respekt for parternes forskellige opgaver og roller.

- At kommunerne bruger helhedsplaner aktivt i en overordnet strategi for integrationsindsatsen, og at kommunerne og boligorganisationernes formaliserede samarbejde gøres effektivt og ambitiøst.

- At kommunerne systematisk samler data om udfordringerne i udsatte boligområder - dels for at kunne prioritere indsatsen, dels for at dokumentere dens effekter. Den indsamlede viden bør endvidere bruges som grundlag for forebyggende indsatser.

- At regering og kommuner taler åbent om udfordringerne i konkrete boligområder, men undgår negative generaliseringer og betegnelser som "ghettoer", der sætter mange almene boligområder i et uberettiget dårligt lys og kan stå i vejen for deres positive udvikling.

* Medborgerskab:

- At kommunerne tænker forskellige typer af frivillige foreninger systematisk ind i modtagelse af nyankomne borgere - for eksempel ved at indgå samarbejdsaftaler med foreningerne.

- At alle kommuner sætter medborgerskab på dagsordenen og tager politisk stilling til mål og midler i indsatsen for at inkludere alle borgere i samfundslivet.

- At kommunerne styrker indsatsen for at øge samfundsforståelse og deltagelse hos borgere med anden etnisk baggrund end dansk - herunder denne gruppes deltagelse i valg og i foreningslivet.

- At kommunerne iværksætter opsøgende indsatser rettet mod at inddrage de selvforsørgede kvinder i lokale aktiviteter - ikke mindst af hensyn til børnenes integration.

/ritzau/

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem