Staten står over for et stort minus på kontoen i de kommende år. Se her, hvorfor det er tilfældet:
De økonomiske horisonter rækker ofte ikke længere end til 2020 i dansk politik.
Men på det seneste har politikerne fået den såkaldte hængekøjeproblematik i kikkerten. Den handler om det offentliges underskud efter 2020.
Læs her hvad hængekøjen dækker over:
* Fra 2020 vil et stort antal mennesker gå på pension. Samtidig vil væsentligt færre træde ind på arbejdsmarkedet, fordi der i 80'erne blev født færre børn end tidligere.
* Fra 2020 vil færre mennesker derfor betale skat, samtidig med at staten skal udbetale et stigende antal folkepensioner.
* Efter 2040 ser det billede ud til at vende, så antallet af arbejdere igen er stort nok til at finansiere folkepensionen. Det er dette udsving i demografien, der karakteriseres som en hængekøje.
* Ud over dette er den forventede levetid steget mere, end der regnes med i den gældende pensionsaftale fra 2011. Derfor skal staten udbetale endnu mere i folkepension end beregnet.
* På trods af hængekøjen er der ikke udsigt til, at den offentlige gæld når faretruende højder i de kommende årtier, mener Det Økonomiske Råd.
* Men det forventede underskud vil overstige EU's underskudsregler om en grænse for det strukturelle underskud på 0,5 procent af BNP.
* Ifølge Det Økonomiske Råd forsvinder hængekøjeproblematikken, hvis man medregner, at Danmark har en stor formue i form af udskudt skat af pensionsformuen.
* Det forhold tager EU's underskudsregler dog ikke højde for.
* Selvom hængekøjen ikke nødvendigvis bliver et problem for dansk økonomi på lang sigt, betyder EU's regler derfor, at det er er problem i de kommende år.
Kilder: Det Økonomiske Råd/Vismændene