Annonce
Politik

FH-formand: Historisk lønløft vil lette rekruttering

Morten Skov Christiansen ser frem til at forhandle en trepartsaftale om højere løn til udvalgte faggrupper på plads med regeringen. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Morten Skov Christiansen mener, at mere løn til bestemte grupper er en god måde at skaffe flere varme hænder.

Det vækker glæde hos formanden for lønmodtagerorganisationen Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Morten Skov Christiansen, at statsminister Mette Frederiksen (S) på regeringens vegne har tilkendegivet, at en række faggrupper skal have mere i løn.

Formålet er lettere at kunne skaffe den nødvendige arbejdskraft, og statsministeren har pædagoger, sosu-assistenter, sygeplejersker og ansatte i Kriminalforsorgen i kikkerten.

- Det er historisk, at regeringen nu lægger op til et ekstraordinært lønløft. Det er rigtig godt, og vi synes også, det er en unik mulighed for faktisk at løse nogle af de udfordringer, vi har i den offentlige sektor, som blandt andet handler om rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, siger FH-formanden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han mener, at det er relevante grupper, som statsministeren har udpeget, men vil ikke lægge sig fast på, om det også er dem, FH vil prioritere i de kommende forhandlinger, når det gælder højere løn.

- Det bliver nogle svære forhandlinger, fordi det bliver ikke alle lønmodtagere og alle offentligt ansatte, der får del i de her ekstraordinære lønløft. Der skal prioriteres, og nu ser jeg frem til også at drøfte mit bagland og FH's medlemsorganisationer, hvordan vi skal gå ind i de her forhandlinger, siger Morten Skov Christiansen.

Han understreger, at mere i lønposen ikke kan stå alene, når det gælder om at sikre, at der også fortsat er hænder nok til at løse velfærdsopgaverne.

- Løn er en del af udfordringen, ligesom også ordentlige arbejdsvilkår er vigtige for at sikre, at vi har en stærk offentlig sektor, og som kan yde god velfærd til borgerne, siger han.

Statsminister Mette Frederiksens forslag skal først tages op i såkaldte trepartsforhandlinger med repræsentanter for regeringen, arbejdsgiverne og de faglige organisationer.

Senere venter overenskomstforhandlingerne, der begynder i det små i efteråret med udveksling af krav og kulminerer i begyndelsen af næste år med de egentlige forhandlinger.

/ritzau/

  • FHs forretningsudvalg kommenterer advokatundersøgelse
    Morten Skov Christiansen ser frem til at forhandle en trepartsaftale om højere løn til udvalgte faggrupper på plads med regeringen. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder