Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at afsætte ni milliarder kroner over seks år til sundhedsreformen.
Oprindeligt havde regeringen afsat seks milliarder kroner til opbygningen af en ny struktur i sundhedsvæsnet.
Men i den aftale, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti om en ny sundhedsreform, er finansieringen vokset til ni milliarder kroner.
Det indebærer knap en halv milliard kroner til bedre patientrettigheder og til flere hænder i sygehusvæsnet.
- Sundhedsaftalen skal tage hånd om de udfordringer, vi står med i dag og som vil tage til i årene, der kommer, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved lanceringen tirsdag.
Han nævner blandt andet for få hænder, flere ældre, for lange responstider og for få ambulancer.
Dansk Folkeparti har i forhandlingerne peget på, at seks milliarder efter partiets opfattelse ikke ville række til det nære sundhedstilbud, som man ønsker.
Derfor har partiet presset på for at øge beløbets størrelse og har også anvist måder til at finde den nødvendige finansiering.
Blandt andet har DF foreslået at hæve afgiften på cigaretter, men det har regeringspartiet Liberal Alliance været modstander af.
I stedet har man blandt andet fundet 1,5 milliarder kroner på beskæftigelses- og integrationsområdet.
Som følge af den lavere tilstrømning af asylansøgere og den faldende ledighed vurderer partierne, at man kan årligt kan spare 250 millioner kroner i perioden på de to områder.
Pengene skal blandt andet bruges på at bygge nye sundhedshuse og styrke akutberedskabet.
Der er også afsat penge til at uddanne sundhedspersonale, så deres kompetencer passer bedre til den nye struktur.
Lige nu er der flertal for sundhedsaftalen i Folketinget, men den kan ikke føres ud i livet, inden der senest 17. juni skal afholdes folketingsvalg.
Derfor skal partierne også have flertal efter valget, hvis ændringerne skal gennemføres.
-
Regeringen og Dansk Folkeparti præsenterer aftale om en sundhedsreform i Spejlsalen i Statsministeriet tirsdag. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
