Annonce
Politik

Finansministeriet finder målbar effekt af kontanthjælpsloft

- For mig er det en succes, hver gang vi får én fra kontanthjælp ind på arbejdsmarkedet, siger finansminister Kristian Jensen (V). (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Finansministeriet finder i rapport, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har sendt 450 personer i job.

Efter lange regnestykker og med en mærkbar usikkerhed konkluderer Finansministeriet i en ny rapport, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, der blev indført i 2015, har haft en effekt.

Samlet konkluderer Finansministeriet, at effekten af de to tiltag er, at 450 fuldtidspersoner - en måleenhed - er gået fra offentlig forsørgelse til arbejdsmarkedet.

- Det glæder mig, at det har fået flere i beskæftigelse og har øget arbejdsudbuddet. Jeg synes, at rapporten bekræfter, at der har haft en effekt, siger finansminister Kristian Jensen (V).

De 450 personer, som Finansministeriet har regnet sig frem til, skal ses, i forhold til at antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet med 46.532 til 128.368 fra udgangen til 2015 til udgangen af 2018.

Ifølge evalueringen, der kigger på 2017, er 28.300 fuldtidspersoner ramt af kontanthjælpsloftet i perioden. Den gennemsnitlige reduktion i ydelsen er 1500 kroner eller omkring 12 procent. Det giver en samlet reduktion på omkring 42,5 millioner kroner.

- Jeg mener, at effekten står mål med indgrebet. Det er rimeligt, at der er forskel på at være i arbejde imod ikke at være i arbejde. Det er den rigtige vej at gå, siger Kristian Jensen (V).

De 450 personer er et gennemsnit, og effekten kan altså både være mærkbart større og mærkbart mindre.

Eksempelvis skriver Finansministeriet, at effekten på antallet af personer, der går fra kontanthjælp til beskæftigelse, er 250. Usikkerheden her er dog mellem 200 og 310.

Effekten, på hvor mange flere der får småjob, er vurderet til 100. Men det kan være alt mellem 80 og 120.

For de 100 personer, som er angivet til at gå fra dagpenge til jobmarkedet, er der tale om en ren udregning ud fra økonomiske modeller.

- Selvfølgelig kan man bruge det til noget, selvom der er usikkerhed. Den går jo begge veje. Så effekten kan også være større.

- For mig er det en succes, hver gang vi får én fra kontanthjælp ind på arbejdsmarkedet, siger Kristian Jensen.

Når det kommer til effekten af 225-timersreglen kan Finansministeriet ikke konkludere noget med sikkerhed.

Evalueringen nøjes med at notere, at resultaterne "indikerer, at nogle personer i kontanthjælpssystemet har ændret adfærd og er kommet tættere på arbejdsmarkedet" som følge af reglen.

- Det kan være svært at skelne effekterne af de enkelte elementer fra hinanden.

- Men jeg mener, at 225-timersreglen har en virkning og en betydning i forhold til at få flere kontanthjælpsmodtagere til at tage nogle ekstra timer, siger finansministeren.

225-timersreglen har senest været diskuteret tidligere i april, da en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening konkluderede, at den havde fået flere i job. Der var dog uenighed om, hvorvidt det kunne konkluderes.

  • Kommunalpolitisk Topmøde i Aalborg
    - For mig er det en succes, hver gang vi får én fra kontanthjælp ind på arbejdsmarkedet, siger finansminister Kristian Jensen (V). (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet