Annonce
Politik

Fiskeriminister: Der skal en ny administration af fiskekvoter til

Den nyudnævnte fiskeriminister Karen Ellemann (V) siger, der skal en ny administration af fiskekvoter til. Foto: /ritzau/Kühn Hjerrild Melissa/arkiv

Fiskeriministeren vil ikke kommentere en håndfuld politianmeldelser efter undersøgelse af Rigsrevisionen.

Den nyudnævnte fiskeriminister, Karen Ellemann (V), erkender, at der skal laves et helt nyt system for håndteringen af fiskekvoter.

Det sker efter en sønderlemmende kritik af Miljø- og Fiskeriministeriet fra Statsrevisorerne onsdag.

- Kritikken fra Rigsrevisionen og Statsrevisorerne er ikke til at misforstå. Vi har nu et omfattende arbejde med at følge op og i fællesskab finde løsninger.

- Vi skal have skabt en ny transparent administration af kvoterne, som alle kan have tillid til. Det vil jeg selvfølgelig inddrage Folketingets partier og erhvervet i, siger hun i en pressemeddelelse.

Statsrevisorerne har onsdag udtalt deres skarpeste kritik af Miljø- og Fødevareministeriets håndtering af kvotekoncentrationen i dansk fiskeri gennem en lang årrække.

På et pressemøde onsdag lyder det fra revisorerne, at "den er gal på alle tangenter", og at der er tale om en sag med mange alvorlige svigt, der har stået på i en lang periode.

Statsrevisorernes kritik kommer på baggrund af en undersøgelse af Rigsrevisionen.

Den konkluderer, at ministeriets forvaltning har været "meget kritisabel" og "ikke har understøttet Folketingets intention om, at kvoterne ikke måtte koncentreres på for få hænder".

Helt usædvanligt er der foretaget fire politianmeldelser på baggrund af Rigsrevisionens undersøgelse.

Dem ønsker fiskeriministeren dog ikke at kommentere.

Årsagen er ifølge ministeriet, at det drejer sig om verserende politisager.

Ifølge statsrevisionen har der været en kultur i Miljø- og Fiskeriministeriet, hvor der var mangel på kontrol.

Også i Rigsrevisionens undersøgelse konkluderes det, at der har manglet grundlæggende administrative procedurer i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Til det udtaler Karen Ellemann i pressemeddelelsen.

- Der er blevet begået alvorlige fejl. Det vil tage tid at få rettet op på de alvorlige forhold, Rigsrevisionen og Statsrevisorerne kritiserer.

- Men nu skal vi se fremad og i fællesskab sikre et bæredygtigt og moderne fiskeri i Danmark med plads til både store og små fiskere.

  • Karen Ellemann
    Den nyudnævnte fiskeriminister Karen Ellemann (V) siger, der skal en ny administration af fiskekvoter til. Foto: /ritzau/Kühn Hjerrild Melissa/arkiv
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion