Annonce
Politik

Flere partier vil ændre miljølov efter Nordic Waste-sagen

Ifølge formanden for Klima- og Miljøudvalget i Kommunernes Landsforening (KL) Birgit Hansen (S) er der "et kæmpe hul i miljøskadeloven, som ingen tidligere har været opmærksomme på.". Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Enhedslisten, Danmarksdemokraterne og Alternativet støtter op om ændring af miljøskadeloven, som KL foreslår.

Flere partier bakker op om KL's udmelding om, at der er brug for en ændring af miljøskadeloven efter sagen om Nordic Waste.

Blandt andre Enhedslistens miljøordfører, Søren Egge Rasmussen, hilser en lovændring velkommen.

- Jeg synes, KL har fuldstændig ret i, at der er noget, der skal ændres i miljøskadeloven. Jeg vil ikke partout sige, at staten ved enhver større miljøskade skal tage regningen. Men der skal være et øget fokus på, hvad der sker af kontrol, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge formanden for Klima- og Miljøudvalget i Kommunernes Landsforening (KL) Birgit Hansen (S) er der "et kæmpe hul i miljøskadeloven, som ingen tidligere har været opmærksomme på."

- Det hul gør, at kommunerne risikerer at komme til at stå med hele den økonomiske risiko, siger Birgit Hansen.

Loven bør derfor ændres, mener hun.

Staten havde kortvarigt ansvar for at afværge en miljøkatastrofe i forbindelse med jordskreddet.

Men da Nordic Waste ikke kunne stille sikkerhed for udgifterne og gik konkurs, overgik ansvaret for oprydningen fra staten til Randers Kommune.

Hans Kristian Skibby, der er miljøordfører for Danmarksdemokraterne, støtter KL's udmelding om, at miljøskadeloven bør ændres.

- En så alvorlig sag som Nordic Waste-sagen stiller i hvert fald et stort spørgsmålstegn ved den måde, man har fordelt opgaverne på og ikke mindst finansieringen og risikoen.

- Fra vores synspunkt er det helt klart, at vi skal have miljøministeren til at kigge på, hvordan den her lov skal være tilrettelagt, så kommunerne ikke kommer i en fælde, som jeg lidt oplever, at Randers kommune er kommet.

Også i SF vil man ændre miljøskadeloven, hvilket partiet stillede forslag om i Folketinget i sidste uge.

- Nu er det heldigvis ikke ofte, at vi får en miljøskadesag, men når det sker, kan det have store konsekvenser for miljøet såvel som for en kommunes økonomi, sagde partiets ordfører for generationsforureninger, Marianne Bigum, i Folketingssalen.

Ændringen bør ifølge SF sikre, at der sker en mere udførlig gennemførelse af miljøansvarsdirektivet.

- Det handler både om handleforpligtelsen, og det handler om betalingsansvar, sagde Marianne Bigum.

Miljøordfører for Alternativet, Sascha Faxe, bakker også op om ændring af miljøskadeloven.

- Vi er enige i, at loven skal ændres, men vi skal være opmærksomme på, at vi i Danmark ikke har praksis for at ændre noget med bagudrettet virkning.

- For retssikkerhedens skyld skal man simpelthen ikke kunne åbne den lem, der hedder, at vi begynder at kunne lave lovgivning, der retter bagud, for hvor går grænsen så, lyder det fra ordføreren.

Mette Abildgaard peger på, at miljøministeren allerede har varslet, at miljøskadeloven skal ses efter i sømmene, da der er flere ting, der har vist sig at være uhensigtsmæssige.

- Vi skal både se på, hvordan vi kan stille de ansvarlige virksomheder til ansvar, men vi skal naturligvis også se på, hvilken ansvarsfordeling der skal være mellem kommuner og stat.

Men så længe det er kommunen, der er myndighed på området, så sidder de også med et ansvar, siger miljøordfører for Konservative, Mette Abildgaard.

Ifølge miljøminister Magnus Heunicke (S) skal det undersøges, om lovgivningen på området er indrettet på den rigtige måde.

- Bredden og kompleksiteten af området kræver, at vi får gennemført de relevante undersøgelser, før vi drager konklusionerne.

- Inden sommerferien 2024 vil jeg derfor sammen med Folketingets partier drøfte og fastlægge rammerne for det videre arbejde med en undersøgelse af de gældende regler på området, herunder miljøskadeloven, skriver miljøministeren i en skriftlig kommentar.

/ritzau/

  • Droneoptagelser fra Nordic Waste
    Ifølge formanden for Klima- og Miljøudvalget i Kommunernes Landsforening (KL) Birgit Hansen (S) er der "et kæmpe hul i miljøskadeloven, som ingen tidligere har været opmærksomme på.". Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Indland

NET/HYBRIDKRIGE - Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle