En række socialdemokratiske borgmestre mener ikke, at flygtningelandsbyer løser integrationsproblemerne.
Det kan være svært at finde opbakning til Socialdemokraternes forslag om at etablere flygtningelandsbyer, hvis man spørger partiets egne borgmestre ude omkring i landet.
I hvert fald har Politiken talt med flere af slagsen, der takker nej til statslige flygtningelandsbyer som løsning på de kommunale udfordringer på flygtninge- og integrationsområdet.
- Det kan da være bedre end at bo på gaden, men for mig er flygtningelandsbyer kun en nødløsning. Det løser ikke noget integrationsproblem.
- Hvis vi ikke kan gå ind i en integrationsproces, er det næsten håbløst, og du får den ene ghettodannelse eller parallelsamfund efter det andet, siger Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp, til avisen.
På Bornholm vil Winnie Grosbøll hellere have flygtningene spredt ud, og i Sønderborg har Erik Lauritzen masser af tomme boliger, han gerne vil have fyldt ud først.
Til gengæld er Københavns borgmester, Frank Jensen, positivt stemt.
- Det vil hjælpe os kolossalt, hvis staten kom og sagde, at vi gerne vil være med til at lave boliger, der kan være en flygtningelandsby. Også gerne i København.
- Vi står nu og skal rundt og finde kontorbygninger og nedlagte virksomheder som indkvarteringsstedet, siger han.
Socialdemokraterne var onsdag sammen med Dansk Folkeparti og De Konservative med til at tvinge regeringen til at fremlægge et konkret beslutningsgrundlag for etableringen af statslige flygtningelandsbyer.
S og DF ser dog meget forskelligt på, hvordan landsbyerne skal drives i praksis
Socialdemokraterne ønsker, at landsbyerne skal være åbne. Børnene skal have mulighed for at gå i skole sammen med danske børn, og de voksne skal kunne tage et job uden for landsbyen.
Dansk Folkeparti mener, at flygtningene skal blive i landsbyerne, indtil de kan sendes tilbage til deres hjemland. De skal ikke integreres.