Flertal står fast på opholdskrav til dagpenge

Pengene er brugt på skattelettelser.

Derfor bliver det svært at ændre et forslag om, at man skal have opholdt sig i Danmark eller EU i syv ud af de seneste otte år for at have ret til dagpenge.

Det forklarer beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), da Folketinget tirsdag for første gang debatterer forslaget om opholdskravet.

Det blev regeringen og DF enige om at indføre, da de i februar indgik aftale om skattelettelser for 500 millioner kroner.

S overvejer at stemme for forslaget, men vil gerne have kravet ændret til syv ud af 12 år. De andre røde partier er imod forslaget. Men DF's stemmer er nok til at sikre regeringen flertal.

- Umiddelbart har det ikke særlig meget gang på jord, siger Troels Lund Poulsen om forslaget fra S.

- Det vil indebære et manglende provenu. Og pengene er jo brugt.

Regeringen forventer at spare knap 200 millioner kroner på dagpenge, når opholdskravet er fuldt indfaset.

Troels Lund Poulsen har bedt sine embedsfolk regne på, hvad besparelsen vil være, hvis opholdskravet i stedet bliver syv ud af 12 år eller syv ud af ti år, som S foreslår. Men han lader forstå, at han ikke forventer, at den vil være ret stor.

Opholdskravet vil betyde, at personer, der i dag bor i udlandet og betaler til en dansk a-kasse, ikke nødvendigvis vil kunne få dagpenge, hvis de bliver ledige, når de vender hjem.

Men det vil også ramme personer, der inden for de seneste år har boet en længere periode i udlandet. Bliver de ledige efter 1. januar, hvor kravet efter planen skal træde i kraft, risikerer de ikke at kunne få dagpenge.

Også selv om de har betalt til a-kassen i årevis.

Enhedslistens Finn Sørensen kalder under debatten forslaget for rendyrket klassekamp, mens SF's Karsten Hønge mener, at regeringen og DF vil sparke helt almindelige danske lønmodtagere over skinnebenet.

Det er planen, at opholdskravet skal være fuldt indfaset i 2021. I 2019 vil kravet være, at man har opholdt sig i Danmark eller EU i fem ud af de seneste otte år.