Annonce
Politik

Flertal vil flytte folk fra Rigspolitiet til politikredse

Et flertal på Christiansborg mener, at det er på tide at sende Rigspolitiet på slankekur og i stedet styrke de 12 politikredse. (Arkivfoto). Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Der er for mange ansatte i Rigspolitiet, mener et flertal i Folketinget, der ønsker flere politifolk på gaden.

Der er flertal i Folketinget for at slanke Rigspolitiet for i stedet at sende flere kræfter ud i den enkelte politikreds.

Det skriver Berlingske.

Både Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative, De Radikale og SF støtter idéen om at skære nogle af Rigspolitiets 1993 ansatte fra.

- Vi er meget åbne over for at slanke Rigspolitiet og styrke politikredsene, hvor borgerne befinder sig, og hvor kriminaliteten sker, siger retsordfører Kristian Hegaard (RV) til avisen.

DF's retsordfører, Peter Skaarup, mener, at akademikere optager for mange af pladserne i politiet.

- Det basale politiarbejde er der blevet mindre af. Til gengæld har vi fået masser, som kan tjekke, om det, der er blevet mindre af, går godt nok, siger han til Berlingske.

Politiforliget udløber ved årets udgang, men regeringen har udskudt næste aftale til 2020.

Statsminister Mette Frederiksen (S) brugte tid i sin tale ved Folketingets åbning i oktober på at understrege, at i hendes øjne er Rigspolitiets 1900 ansatte for mange.

Kort forinden skrev justitsminister Nick Hækkerup (S) i en kronik i Avisen Danmark, at "tyngden i dansk politi må og skal være fødder på gaden - ikke strategifunktioner i toppen".

På trods af det oplyser justitsministeren til Berlingske gennem sin særlige rådgiver, at han på nuværende tidspunkt ikke ønsker at gå yderligere ind i diskussionen.

En oversigt fra tidligere i år viser, at de 1993 ansatte i Rigspolitiet fordeler sig, så der er 655 på politiområdet, 412 ved Koncernstyring, 493 ved Koncern HR og 433 ved Koncern IT.

Tidligere justitsminister Søren Pape Poulsen (K) mener, at det er uden for enhver tvivl, at Rigspolitiet skal skæres meget ned.

- Når vi har en organisation, der er vokset så meget som Rigspolitiet er, så synes jeg, det er vigtigt at se på, om vi skal have så mange funktioner og stabe i en situation, hvor borgerne måske mere end før har behov for at se deres politi tæt på, siger han til Ritzau.

Han henviser blandt andet til de knap 500 ansatte i HR-afdelingen.

Da Søren Pape Poulsen i 2,5 år selv sad i regeringen og var justitsminister, gjorde han intet ved det stadigt svulmende rigspoliti.

Det begrunder han med, at en gennemgående ændring hører til den fireårige politiaftale, samt at han sad som minister under blandt andet en heftig bandekrig, som var vigtigere at prioritere på daværende tidspunkt.

Dog medgiver han, at han godt kunne have rejst debatten om, hvordan politiet skal se ud, allerede dengang.

På Twitter påpeger Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet, at langt de fleste i Rigspolitiet ikke er politifolk.

Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, vil se konkrete forslag, før hun tror på, at det er muligt at slanke Rigspolitiet og i samme hug flytte flere folk til politikredsene.

Rigspolitiet har ikke ønsket at kommentere partiernes meldinger over for avisen.

Den citerede artikel i Berlingske.
  • Politi
    Et flertal på Christiansborg mener, at det er på tide at sende Rigspolitiet på slankekur og i stedet styrke de 12 politikredse. (Arkivfoto). Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder