Annonce
Politik

Flertal vil lempe lukkelov og holde åbent to dage i påsken

Superbrugsen har - ligesom andre supermarkeder - sat tape på gulvet for at holde afstand mellem kunderne. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Større butikker holder sædvanligvis lukket i påsken, men grundet coronavirus vil politisk flertal lempe lov.

Dagene op til påsken er sædvanligvis særligt travle for butikker og supermarkeder, som de handlende strømmer til.

Men på grund af udbruddet af coronavirus er der i år indført restriktioner landet over for at begrænse, hvor mange der samles på én gang.

Derfor vil et politisk flertal lempe lukkeloven, så store dagligvarebutikker kan holde åbent to dage i påsken. Erhvervsminister Simon Kollerup (S) vil hastebehandle forslaget i næste uge.

- Det giver os alle større mulighed til at handle på forskellige tidspunkter, og det giver kortere køer og mindre smitteeksponering, siger han i en pressemeddelelse.

Det betyder, at hele dagligvarehandlen - uanset omsætning - kan holde åbent skærtorsdag og 1. påskedag fra klokken 10 til 17.

Ifølge lukkeloven må dagligvarebutikker med en omsætning over 34,9 millioner kroner ikke holde åbent 13,5 dage om året. Det gælder blandt andet skærtorsdag, langfredag, 1. og 2. påskedag.

Venstre har tidligere foreslået at suspendere loven.

- Det er to af de allerstørste handelsdage. Det bliver simpelthen for stort et tryk, så det er en god idé at strække handlen ud, siger erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen (V).

Forslaget vil ramme mindre handelsdrivende, da de store forretninger ventes at overtage en del af handlen.

Landdistrikternes Fællesråd er i den ekstraordinære situation alligevel tilfreds med den model, der er fundet, fortæller formand Steffen Damsgaard.

- Vi er principielt imod lempelser af lukkeloven, da den beskytter små dagligvarebutikker i landdistrikterne, men i lyset af coronavirus er jeg glad for, at erhvervsministeren har lyttet til vores bekymringer, siger han.

Det er dog ikke alle, der finder det fornuftigt at åbne for flere handelsdage i påsken. Hos fagforeningen HK Handel, der organiserer de butiksansatte, er man bekymret på de ansattes vegne.

- Vi har nogle butiksmedarbejdere, som i forvejen har ydet en kæmpe indsats for at holde forsyningerne til Danmark åbne. De har arbejdet mere og flere aftener, end de plejer at gøre.

- Og nu beder man dem så om at arbejde ekstra i påsken. Jeg frygter, at det betyder, at nogle butiksmedarbejdere føler sig så presset og bliver så utrygge, at de må sygemelde sig, siger formand for HK Handel Per Tønnesen.

Han giver ikke meget for argumentet om, at påskehandlen skal spredes ud over flere dage.

- Kunderne har formentlig aldrig haft bedre mulighed for at planlægge indkøb op til påske, end de har nu. Og butikkerne har åbent fra 7 til 22 i alle dage op til påske. Så vi synes ikke, at der nogen grund til det, siger Per Tønnesen.

  • COVID-19: Supermarked har sat tape i gulvet for at markere afstand mellem kunderne.
    Superbrugsen har - ligesom andre supermarkeder - sat tape på gulvet for at holde afstand mellem kunderne. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?