Annonce
Politik

Flygtningenævn blåstempler hjemsendelse af somaliere

Danmark er begyndt at hjemsende somaliere, og nu godkender Flygtningenævnet den nye praksis i to sager.

Flygtningenævnet har stadfæstet to sager om udvisning til Somalia. Det fremgår af Flygtningenævnets hjemmeside.

Det drejer sig om en enlig mand og en familie med små børn, som fik opholdstilladelse i Danmark i 2012.

Tilladelserne blev i december 2016 og februar 2017 inddraget, og denne beslutning blev anket til Flygtningenævnet.

Nævnet siger nu god for den beslutning, som Udlændingestyrelsen traf.

De generelle forhold i Somalias hovedstad, Mogadishu, er forbedret, vurderer nævnet.

Udsendelse dertil vil heller ikke udgøre en krænkelse af menneskerettighedskonventionen, hedder det i afgørelsen fra nævnet.

Asylchef i Dansk Flygtningehjælp Eva Singer er skuffet over afgørelsen.

- Vi er først og fremmest uenige i vurderingen af, at sikkerhedssituationen i Mogadishu er så meget forbedret, at der kan ske en returnering.

- Situationen er utrolig vanskelig. Civile kan aldrig vide sig sikre. De kan blive ramt af en bombe, når de går på et marked og handler, også selv om bomben ikke er rettet mod dem selv. Der er en utrolig stor risiko, hvis man er det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, siger hun.

Asylchefen er bekymret for, at afgørelsen fra Flygtningenævnet i de to sager kommer til at danne skole.

- Det er helt tydeligt, at nævnet hermed har lagt en form for praksis, som Udlændingestyrelsen vil følge. Når det er sagt, er der også mange individuelle forhold, som gør, at nogle familier ikke vil få deres opholdstilladelse inddraget, siger hun.

Afgørelsen om hjemsendelse kan i sidste instans ankes til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Udlændingestyrelsen genbehandler i øjeblikket 800 herboende somalieres opholdsgrundlag.

Myndigheden har ifølge Politiken foreløbig inddraget tilladelserne for 74 personer.

Aftalen mellem Danmark og Somalia om hjemsendelse blev indgået med den tidligere regering i Somalia i maj 2016. Her var en somalisk delegation i København.

I april skrev Politiken, at aftalen handler om kun at sende 12 somaliere hjem om året.

Omtalen af aftalen har vakt vrede hos udlændingeminister- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

Hun siger nu, at hun vil fremover nægte at besvare spørgsmål om visse fortrolige emner over for Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.

Det skyldes, at nogle af medlemmerne ifølge ministeren har lækket oplysninger til pressen om hjemsendelsesaftaler med andre lande.

Spørgsmål om hjemsendelsesaftaler skal i stedet stilles til Det Udenrigspolitiske Nævn, som ministeren har større tillid til.

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud