Annonce
Politik

Fogh: Der har været fuld klarhed over irakkrig

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen afviser at have strammet efterretninger forud for Irakkrigen.

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) afviser, at hans regering strammede eller tilbageholdt vigtige oplysninger forud for beslutningen om at gå ind i Irak i 2003.

Det siger han, efter at to forskere fra Københavns Universitet tirsdag har offentliggjort en udredning om dansk krigsdeltagelse.

- Jeg har i hvert fald ikke selv siddet og strammet nogen som helst af de vurderinger, jeg har fået.

- Det ved jeg ikke, hvad man baserer den antagelse på. Det har jeg ikke deltaget i, og jeg mener heller ikke, der er grundlag for at sige, at oplysningerne har været misvisende, siger Anders Fogh Rasmussen.

I rapporten bliver det blandt andet påpeget, at regeringen fik efterretninger om, at der ikke fandtes sikre beviser på, at Irak havde masseødelæggelsesvåben

Men den daværende regering med Anders Fogh Rasmussen sagde til Folketinget og i medierne, at det var tilfældet.

- Det var en almindelig antagelse - ikke bare hos den amerikanske og britiske efterretningstjeneste, men også i Folketinget - at selvfølgelig havde Saddam Hussein (Iraks tidligere præsident, red.) masseødelæggelsesvåben.

- Men det afgørende var jo, at beslutningen for at gå ind i Irak handlede om, at Saddam Hussein ikke samarbejdede med FN - og ikke masseødelæggelsesvåben. Det er det vigtige for mig, siger han.

Forskerne påpeger også, at regeringen blev orienteret om, at en invasion af Irak kunne føre til kaos i regionen og terror. Det nåede ifølge rapporten ikke videre til Folketinget.

- En vurdering af, hvorvidt der kan ske en destabilisering i regionen, vil i sidste ende være en politisk vurdering.

- I forvejen var Saddam Hussein en destabiliserende faktor i regionen. Og at en invasion af Irak kunne føre til ny konstellationer i området, kan enhver jo regne ud.

- Selv om der måtte være nogle oplysninger, som ikke er givet videre til Folketinget, så må det stå klart for enhver, at der vil selvfølgelig være konsekvenser ved at gå ind - og ved ikke at gøre det, siger Anders Fogh Rasmussen.

Rapporten påpeger også, at regeringen flere gange sagde til Folketinget, at Danmarks mål med aktionen var en afvæbning af Saddam Hussein, mens det var klar over, at USA ville have et regimeskift.

- Det var almindeligt kendt, at amerikanerne ville have et regimeskift. Det vidste enhver. Det var allerede besluttet under Clinton, så det kan ikke komme bag på nogen, at det var USA's mål, siger Anders Fogh Rasmussen.

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem