Annonce
Politik

Fogh vil forpligte Nato-lande til at bruge milliarder på Ukraine

Arbejdsgruppe for ukrainsk Nato-medlemskab anbefaler løfte om optagelsesforhandlinger fra juli 2024.

Alle Nato-lande bør forpligtes til at afsætte 0,25 procent af deres bruttonationalprodukt (bnp) på militær støtte til Ukraine, foreslår Anders Fogh Rasmussen.

Den tidligere statsminister og generalsekretær i Nato fremlægger tirsdag anbefalinger fra en international arbejdsgruppe til, hvordan Ukraine bliver medlem af forsvarsalliancen.

- Vi kan ikke tillade Putin nogen succes i Ukraine. Får han det, bliver han opmuntret til at fortsætte. Derfor har Ukraine bedt de allierede om hjælp til at forsvare sig mod Ruslands aggression, siger Fogh under en præsentation i Skuespilhuset i København.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den ultimative hjælp går ifølge arbejdsgruppen gennem at sikre Ukraine medlemskab af Nato. Derfor skal landet helt konkret i juli inviteres til optagelsesforhandlinger i forbindelse med et topmøde i Washington.

- Ukraine skal have alle de våben, de har brug for, for at vinde krigen. Ikke bare for at overleve, men for at vinde, siger Fogh.

Arbejdsgruppen fremlægger sine anbefalinger på Copenhagen Democracy Summit. Senest i juli 2028 skal Ukraine være medlem af alliancen, hedder det.

Da gruppen blev lanceret i januar under ledelse af Fogh og den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyjs stabschef, Andrij Jermak, præsenterede de en overordnet køreplan for gruppen.

Først skal Ukraines sikkerhed garanteres gennem allieredes forpligtelser ud i fremtiden. Dernæst skal Ukraine blive medlem af EU, og som det tredje skal landet optages i Nato.

Ukraine har samarbejdet med Nato siden begyndelsen af 1990'erne. Men det er i årevis blevet betragtet som meget problematisk at optage landet i forsvarsalliancen på grund af Ruslands modstand.

Alligevel blev Nato-landene i 2008 på et topmøde enige om, at Ukraine på et tidspunkt skal blive medlem.

Ukraine blev i 2022 invaderet af Rusland, efter at russerne havde støttet prorussiske separatister i det østlige Ukraine, hvor en krig brød ud i 2014.

Fogh og Jermak fremlægger også en række andre forslag. Blandt andet vil de have de allierede til at nedskyde russiske missiler med luftforsvarssystemer fra Natos territorium.

- Vi foreslår at etablere et missil- og luftforsvarssystem, lokaliseret på Nato-territorium ved Ukraines grænser, for at hjælpe Ukraine med at nedskyde Ruslands missiler og droner, helt ligesom USA hjalp Israel med at nedskyde iranske missiler og droner, siger Fogh.

/ritzau/

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem