Både forligspartnere og politiske venner ser med skepsis på regeringens folkeskoleudspil, som kan få det svært både før og efter et valg.
Regeringens vision for en ny folkeskole har, i den form den ligger, ikke mange chancer for at blive omsat til virkelighed.
Hvis planen skal føres ud i livet før næste valg, så skal forligsparterne fra oppositionen tages i ed - hvilket er usandsynligt.
Efter et valg kan regeringen - hvis den opsiger forliget med oppositionen før valget og genvinder magten - gennemføre sin politik med et nyt flertal. Men her tegner Liberal Alliance til at blive afgørende, og partileder Anders Samuelsen giver ikke udspillet mange chancer.
- Det bliver ikke på denne side af et valg, og så må vi tage den derfra. Vi vil gerne være med til at sætte fagligheden i højsædet, men vi vil ikke være med til mere bureaukrati og kontrol. Der går regeringen den forkerte vej, siger han til Ritzau.
Anders Samuelsen vil med egne ord gøre folkeskolen til "politikerfri zone" og give skolerne status som en slags selvejende institutioner.
Det nuværende folkeskoleforlig omfatter regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, og dermed skal oppositionspartiet være indforstået, hvis reformen skal gennemføres før et valg. Uddannelsesordfører Christine Antorini (S) er langt fra begejstret. Niveaudeling, større klasser og offentlighed om nationale test går S ikke med til.
- Det giver sig selv, at de tre forslag, de har kørt højt op på dagsordenen, men som vi mener er ren ideologi og uden viden om, hvad der løfter fagligheden, dem giver vi os ikke på, siger hun.
Dansk Folkeparti tager som udgangspunkt positivt imod folkeskoleudspillet, men med dem kan regeringen kun mønstre 89 mandater.
/ritzau/