Annonce
Politik

Folketinget fordømmer Ruslands fremfærd i Syrien

Bashar al-Assad kan ikke være en del af Syriens fremtid, siger udenrigsminister Kristian Jensen om konflikten.

Folketinget skærper nu retorikken mod Rusland for dets rolle i konflikten i Syrien, hvor der er begået flere krigsforbrydelser, siden krigen brød ud for fem år siden.

Et næsten enigt Folketing vedtog onsdag en tekst, hvor Dansk Folkeparti står udenfor.

Ifølge teksten fordømmes præsident Bashar al-Assads overgreb mod egen befolkning i Aleppo samt den iranske og russiske støtte hertil.

- Der er ingen nemme løsninger, når det drejer sig om Syrien. Især ikke når et permanent medlem af Sikkerhedsrådet holder hånden over Assad-regimet.

- I mange tilfælde har Rusland modarbejdet og i sidste omgang blokeret bestræbelserne, siger udenrigsminister Kristian Jensen (V) fra talerstolen i folketingssalen.

Situationen i Aleppo er aldeles grufuld, understreger han og minder om, at der er blevet anvendt klyngebomber, som der findes en konvention imod underskrevet af 119 lande, herunder Danmark.

Han fremhæver desuden et angreb på en FN-konvoj for en uge siden øst for Aleppo og kalder det et nyt lavpunkt.

Regeringen har i år foreløbig givet 275 millioner kroner til indsatser i konflikten i Syrien.

Præsident Bashar al-Assad kan ikke være en del af fremtiden for Syrien, hvis det står til Danmark.

- Der er ingen fremtid for Assad. Regeringen holder fast i, at Assads barbari og foragt for egen befolkning gør, at han ikke kan være en del af en varig og langsigtet løsning på konflikten, siger udenrigsministeren.

De Konservatives udenrigsordfører, Naser Khader, der er født i Syrien, tog initiativ til hasteforespørgslen. Han håbede på et flyveforbud over Syrien, men det kunne der ikke opnås flertal for.

- Vi har ventet for længe, alt for længe, og historien vil dømme os hårdt. I den frie verden har vi nærmest siddet på hænderne og holdt det ene fredsmøde efter det andet, siger han fra talerstolen.

Dansk Folkeparti stemte ikke for vedtagelsesteksten, da partiet mener, at den ikke var bred nok, fordi den ikke fordømmer alle krigsforbrydelser.

Liberal Alliance understregede dog, at det var vigtigt at sætte navn på dem, man ved, har begået overgreb.

Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle